Tak til
 






  
05/05 2023

Mere end børneafdelingen skal bevares

Hos Dansk Folkeparti er man kun delvist tilfreds med bevarelsen af børneafdelingen i Randers. Også urologien skal fastholdes, mener de:

”I Dansk Folkeparti er vi glade for, at børneafdelingen i Randers nu ser ud til at være reddet. Det har siden offentliggørelsen af sparekataloget været en mærkesag for os at få det ud. Jeg er overbevist om, at det er det fælles pres, vi i oppositionen sammen med borgerne i Randers har lagt på det røde flertal, der gjorde udslaget og reddede afdelingen. Vi undrer os dog over, at Bent Hansen ikke har anvist, hvilke kompenserende besparelser, man så vil lave i stedet. Det giver jo en stor usikkerhed om, hvilke nye områder inddrages i besparelserne hér i sidste minut.
Desværre er trængslerne for randrusianerne ikke ovre med bevarelsen af børneafdelingen. Særligt på tre områder undermineres sundhedsvæsenet på Randers-egnen med spareforslaget. Regionsrådets flertal har i spareforslaget taget en strategisk beslutning om at forlade hospitalsplanens idé om et universitetshospital og fire ligeværdige akuthospitaler i Randers, Horsens, Viborg og Vest til fordel for en strategisk beslutning om et trestrenget sundhedsvæsen i Midtjylland (Århus/Østjylland under ét, Viborg og Vest). Der er altså tale om en opdeling af akuthospitalerne i A- og B-enheder, hvor Randers og Horsens bliver de store tabere. I Dansk Folkeaprti nægter vi at acceptere dette, der skal være nøjagtigt de samme udvilingsmuligheder og fremtidsperspektiver i alle fire akuthospitaler i regionen.
Akutlægebilen i Randers kørrer kun i dagtimerne på hverdage af historiske årsager. Man har imidlertid lovet randrusianerne en døgndækkende bil, som man allerede har i bl.a. Grenå, Århus og Silkeborg. Imidlertid har flertallet kun lovet at opretholde bilerne, som de kører i dag. I Dansk Folkeparti kræver vi, at bilen i Randers opgraderes til døgnbemanding. Mennskeliv i landets sjettestørste by, Randers, er ligeså meget værd som i regionenes andre byer og dét skal det akutte beredskab også reflektere.
På det urologiske områder er der i Århus allerede en ventetid på omkring et år. Allerede i dag tager patienter fra Århus til Randers for at få en hurtigere behandling. Nu viser det sig, at dén besparelse, man har påstået at kunne få ved at samle det i Århus, er grebet ud af den blå luft. Den er så at sige en grønthøster med et hold kæft-bolsje. Det modtagende hospital, der modtager en ny afdeling, får samtidig udstukket et sparekrav, som de så holder kæft med, netop fordi de har fået den ny aktivitet. På temamødet i tirsdags snakkede man allerede fra Århus' side om, at det kan være nødvendigt at låne operationsfaciliteter i Randers for overhovedet at rumme urologien. I Dansk Folkeparti vil vi ikke flytte velfungernede afdelinger, bare fordi man så i Århus er mere villig til at finde penge at bidrage med til spareplanen. Derfor går vi til forhandlingerne for at bevare urologien i Randers.
Dét er Dansk Folkepartis løfter til Randes-området. Vi er glade for, at den fælles kamp for børneafdelingen lykkedes. Og vi kæmper videre for et fremtidssikret og stærkt sundhedsvæsen på Randers-egnen forhåbentlig skulder ved skulder med randrusianerne.”

Kilde: Skrevet af DF-regionsrådsmedlem Anders Primdahl Vistisen d. 27. januar.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam