Tak til
 






  
05/05 2023

Det er den tredje sparerunde i år

Regionsrådets næstformand lægger sig i det følgende indlæg tæt op af ovenstående:

”Regionsrådet sidder nu for tredje gang på et år og leder efter penge, selv om vi i årevis har fået stadigt flere penge af finansministeren og sundhedsministeren. Og trods nulvækst i den øvrige offentlige økonomi vil vi også få flere penge til sundhedsvæsnet hvert eneste år i de kommende år.
Region Midtjylland er dén region, der procentvis har fået tilført flest midler. Helt nøjagtigt har vi fået tilført 13% ekstra siden 2007. Til sammenligning har Region Hovedstaden fået tilført 8%.
Ingen har procentvis fået tilført så mange ekstra penge som Region Midtjylland. I kroner har vi fået tilført 2,1 mia. kr. mere siden 2007.
Alligevel er det nu altså tredje gang på et år, at vi sidder og leder efter penge.
Årsagen er simpel: budgettet for 2010 holdt ikke – helt i tråd med Venstres forudsigelser. Budgettet var så urealistisk, at vi måtte træde ud af forhandlingerne. Vi kunne ikke med god samvittighed lægge stemmer til det. Det viste sig da også, at der ikke gik mere end et par måneder, før regionsrådsformand Bent Hansen (S) fandt ud af, at nu måtte der spares. Dét gjorde vi så.
I efteråret lagde vi budget for 2011- dét holdt en måned. Vi har simpelthen brugt pengene, før vi har fået dem.
Nu er der blevet budgetteret så urealistisk så mange gange, at det nu gør virkeligt ond.
Patienter, pårørende og personalet i sundhedsvæsenet er gidsler i et spil, der handler om, at Socialdemokratiet ikke ønsker eller ikke magter at styre regionens økonomi.
Det handler om mennesker, Bent! Og vi kan ikke være det bekendt! Uden en ansvarlig økonomi kan vi ikke tilbyde borgerne et stærkt sundhedsvæsen eller være en god arbejdsgiver. Og dét vil Venstre!”

Kilde: Skrevet af V-regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen i Århus Stiftstidende d. 23. januar.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam