Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Bent Hansen har selv skylden

Et fremtrædende medlem af Venstres folketingsgruppe kan kun finde ét sted at finde årsagen til de massive besparelser i Region Midt:

”Socialdemokraternes formand i Region Midtjylland Bent Hansen forsøger at give regeringen ansvaret for, at regionen nu stÃ¥r over for en stor sparerunde.
Bent Hansen kritiserer regeringen for, at der ikke er blevet gennemført en ændring af fordelingen af bloktilskuddet til regionerne. Han mener, at Region Midtjylland skal have 200 mio. kr. mere, som skal tages fra de øvrige regioner.
Men dét er ingen undskyldning for regionens økonomiske problemer. Dét er der mindst tre gode grunde til:
Regionens primære problem er, at det har knebet gevaldigt med økonomistyringen – alene i 2010 ligger budgetoverskridelsen formentlig i nærheden af 500 millioner kroner. En situation, som Venstre i regionsrÃ¥det havde forudset og advarede mod, men som Bent Hansen ikke ville lytte til. Alene budgetoverskridelsen sidste Ã¥r er meget større end dén ekstra pose penge, som Bent Hansen vil have fra de andre regioner.
Desuden har udviklingen i Region Midtjyllands effektivitet været den dårligste blandt regionerne siden 2003. Regionen har ganske enkelt ikke i samme omfang som de øvrige regioner formået at få endnu mere sundhed for pengene.
Regionen ligger også væsentligt under de øvrige regioners resultater fra 2008-2009. Selv hvis man sammenligner med Region Syddanmark, som i forvejen er den mest effektive i landet, går produktivitetsudviklingen dobbelt så hurtigt i Syddanmark sammenlignet med Midtjylland.
Hulheden i Bent Hansens undskyldning understreges desuden af, at ændringen i fordelingen af bloktilskuddet ogsÃ¥ vil begunstige Region Syddanmark, som ikke har økonomiske problemer. Og som – som nævnt – er den mest effektive region i landet.
Der er altsÃ¥ ikke tale om, at fordelingen af bloktilskuddet er et vidundermiddel mod økonomiske problemer – andre regioner løser opgaven ved at kontrollere udgifterne og øge effektiviteten i stedet for at bede om flere penge.
Jeg undrer mig meget over, at Bent Hansen og flertallet bestående af Socialdemoraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre har turdet budgettere med indtægter, som de ikke har. Dét er at regne med fuglene på taget, hvilket altid har været dumt, og hvilket fører til, at borgerne nu betaler prisen for flertallets dumhed.
Det er også ubegribeligt for mig, at dét sparekatalog, som er blevet præsenteret, indeholder så massive nedskæringer i yderområderne af regionen.
Enhver ansvarlig politisk ledelse kan naturligvis lægge nogle prioriteringer frem, inden embedsfolkene begynder at udarbejde besparelseskataloger.
Det er jo direkte tåbeligt at bruge højtuddannede medarbejderes tid på at udarbejde forslag, som politikerne på forhånd vil tage afstand fra.
Ansvaret for både det økonomiske rod og det store sparekatalog har den socialdemokratiske regionsrådsformand Bent Hansen forsøgt at tørre af.
Det ene pÃ¥ regeringen og det andet pÃ¥ sine embedsmænd, som ikke kan svare igen. Dét er direkte usympatisk. Jeg synes, at det ville klæde Bent Hansen at indrømme, at ansvaret ligger i regionen i stedet for at løbe fra sine egne beslutninger.”

Kilde: Skrevet af V-gruppeformand Kristian Jensen i Randers Amtsavis d. 14. januar.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam