Normalt er eventyr præget af at have en ”happy ending”. Således dog ikke i det følgende eventyr fra det virkelige liv:
”Der var engang et sygehus, som havde funktioner i både en større og mindre købstad i Jylland. De ansatte var dygtige, faktisk så dygtige, at selv de øverste i landet sagde: ”De er rigtigt gode på dette sygehus, så de skal have hele fire stjerner”.
Samtidig var de i deres område de suverænt mest effektive, og dét havde de været i mange år.
Ja, sådan set var personalet på sygehuset så hurtige, at næsten ingen andre i det ganske land kunne følge med i deres tempo. På sygehuset var man faktisk lidt stolt af denne effektivitet – selv om man også blev lidt træt af at arbejde så meget nogle gange.
Desværre er der ikke noget eventyr, uden at noget går rigtigt galt. Sådan også på vores sygehus: man havde allerede sidste år svært ved at få pengene til at række langt nok, så først var der en sparerunde i foråret. Men ulykkerne var ikke slut med dét: for der var stadig mangel på flere kroner både på sygehuset og hos de øverste i området. Endnu en sparerunde kom så i efteråret. Hér blev der sagt farvel til nogen, som havde arbejdet på at gøre sygehuset bedre i mere end 15 år. Men nu skulle trængslerne så være overstået.
Hvis dette nu var et rigtigt eventyr, så fik man prinsessen og det halve kongerige, når eventyret sluttede.
Desværre ser det ud til, at Regionshospital Randers/Grenå ender med at få sorteper i stedet. Der skal spares 500 millioner kroner i Region Midtjylland, heraf foreslås det at tage de 125 millioner fra Regionshospital Randers/Grenå. Børne- og urologisk afdeling i Randers lukkes og de fleste funktioner i Grenå nedlægges.
Vi medarbejdere har produceret for 115 kroner for hver 100 kroner, vi har fået – alligevel skal vi stå for en fjerdedel af Region Midtjyllands besparelse.
Dette er en morale på ”eventyret”, som vi – personalet – har meget vanskeligt ved at forstå.”
Kilde: Tillidsrepræsentant Lisbeth Reuss-Schmidt fra Dansk Sygeplejeråd i Randers Amtsavis d. 14/1.
/Bjarke & Rex.