En borger nord for Randers har regnet på besparelserne ved at afskaffe efterlønnen. Hans beregninger passer ikke med regeringens egne tal:
”Regeringen regner selv med, at 20% af de ca. 14+.000 efterlønnere skal på førtidspension – en stigning fra ca. 170.000 kr. årligt til 195.000 kr. årligt.
I og med, at hovedparten af resten af efterlønnerne vil gå arbejdsløse eller vil holde andre arbejdsløse fra at få efterlønnernes job, skal resten have understøttelse – også til 195.000 kr. Dette gælder, så længe den nuværende arbejdssituation er gældende og indtil fuld beskæftigelse opnås (hvilket aldrig er nået i praksis).
Oveni skal lægges udgifter til aktivering for folk, der i mange tilfælde er opslidte og på vej ud af arbejdsmarkedet – en meget dårlig investering.
Således ser fjernelse af efterlønnen ud til at være ren ideologi og ikke noget, der kan gavne statsfinanserne – man kunne så håbe på regnedrengene i Finansministeriet.
Men deres ”DREAM” regnemodel erfarer jeg forventer, at antallet af jobs justeres uendeligt opad sammen med udbuddet af arbejdskraft.
Og dette er sagens kerne: der mangler arbejdspladser i Danmark i al almindelighed og til de efterlønnere, der vil blive frigjort. Og hvad værre er – Dét vil man blive ved med i al dén tid, man kan se frem. Vi er medlem af EU, venner. Arbejdskraftens og varernes frie bevægelighed, you know.
Hvis man mangler folk til manuelt arbejde, er der et hav af dem lige på den anden side af grænsen, der står på spring.
Derudover er resten af verden villige leverandører i det billige skidt, som hedder arbejdskraft – en del kommer også hér, blandt andet som flygtningen.
Endelig er rationalisering leverandør af tusindvis af hænder årligt. Hænder, som kan påtage sig nye opgaver.
Der bliver aldrig mere alvorlig mangel på arbejdskraft i Danmark – allerhøjst områder, der skal justeres efter behov.
Efterlønnerne skal derfor flyttes fra en meget billig kø til en lidt dyrere kø – kun for at undgå, at de har en rettighed.
Men skal den danske stat da betale for flere af de mislykkede felttog imod danskernes rettigheder, Venstre har stået for?
Så hjælp os, regnedrenge! Tag regnestokken frem og giv os de rigtige tal!
Hvorfor blev arbejdsmarkedsfonden, hvor efterlønsbedrag og bruttoskat blev placeret, nedlagt, selvom der var overskud, indtil førtidspensionerne også skulle betales herfra.”
Kilde: Skrevet af Flemming Scheel Andersen fra Gjerlev i Randers Amtsavis d. 7. januar.
Rex & Bjarke.