Et borgerligt kommunalbestyrelsesmedlem fortsætter med samme udgangspunkt i sejlerlivet, som Else Søjmark ovenfor:
Kære Else.
Jeg glæder mig også til, vi skal i gang med det andet år i børne- og ungdomsudvalget.
Nu skal vi have fordelt mandskabet på skoleskibene, og da det godt kan tyde på, der bliver for få søfolk, må vi tilpasse flåden. Vi skal jo sikre os, de alle kan få mad og drikke og de nødvendige næringsstoffer, der skal til for at sejle et skib. Nu sidder man jo ikke længere med sekstanten for at udstikke retningen, men styrehuset er fyldt med IT, elektronik og moderne viden. Det skal også være vores mål for flåden af skoleskibe, at de kan klare sig med snilde, omtanke og viden. De skal kunne forudsige "fjendens" taktik og derfor, er målet ikke, at de alle skal være sømænd. Der skal også være kaptajner og styrmænd.
Kvalitetsrapporten giver signal om, hvordan det står til. Den giver også signal om, hvad der sker af ændringer i forudsætningerne for en stabil kurs fremover. Den giver også anledning til bekymring vedrørende ændringen af den politiske situation i Norddjurs (side 14) gør, at man har forlist de gamle søkort og febrilsk prøver at lede efter en flad strand, hvor man i det mindste kan redde sig i land uden større tab. Det vil uden tvivl koste nogle skibe, men de stærkeste skal nok klare grundstødningen. Sømændene vil blive samlet på færre skibe, og de mindre vedligeholdelsesomkostninger af flåden vil give mulighed for en bedre kost. Derved undgår man skørbug og andre mangelsygdomme. Mangelsygdomme kan man godt leve med i en kort periode, men ved længere varighed giver det varige skader. Viden er også et næringsstof til de søgende og videbegærlige. Hvis de ikke får muligheder for at indtage dén slags næring, så fjerner man lyst og initiativ og inden længe sejler de bare med vinden. Dét er tilfredsstillende, men er det godt nok?
Hermed vil jeg ønske alle en glædelig jul og godt nytÃ¥r.”
Kilde: Skrevet af Jørgen Vest Rasmussen. Medlem af Borgerlisten Norddjurs i Lokalavisen d. 27. december.
/Bjarke & Rex.