Spørgsmålet stilles af en randrusianer i det følgende indlæg:
”På baggrund af de nyeste PISA-resultater mener undervisningsministeren, at kvaliteten i den danske folkeskole er for dårlig. I stedet for at have verdens bedste folkeskole har vi tilsyneladende verdens dyreste, og det kniber med at producere gode resultater.
Det er noget skidt, og som i enhver anden sag er det vigtigt at finde ud af, hvem der har skylden. Der er tilsyneladende p.t. to muligheder. Enten er det lærerne, eller også er det socialdemokraterne. Lad os lige se på ”kammeraterne” først! Er det virkelig deres fejl, så skal de bestemt have besked. Lidt historieresearch viser imidlertid, at det er mere end 30 år siden, der sidst har siddet en socialdemokrat som undervisningsminister. Nu betyder dét jo ikke, at de kære socialdemokrater er uden skyld, for de har leveret stemmer til folkeskoleforligene gennem de seneste mange år. Så de er altså medskyldige – Ligesom Venstre, Konservative, Radikale o.s.v. Så må det være lærerne, der har fejlet.
Ak ja. Lad os da bare give dem skylden, for dét har vi jo prøvet før! Det er helt sikkert, at der sidder en ”uengageret og uambitiøs” lærer hist og hér, ligesom der sikkert også sidder en ”uengageret og uambitiøs” mekaniker eller bankrådgiver hist og hér. Problemet er bare, at ganske mange heriblandt også politikere udtaler sig med høj røst om lærerstanden og dens kvaliteter eller mangel på samme med noget nær samme ballast, nemlig ”jeg har jo også gået i skole, og jeg kender….”
Okay så. Måske jeg skulle prøve det samme ude hos min mekaniker, næste gang vognen skal til service. ”Jeg har jo kørt bil i mange år, så jeg véd…..” Nej det holder ikke rigtigt. Tiden er ikke inde til at tale om skyld og fejl og pege fingre.
Tiden er inde til at se udfordringerne i et andet perspektiv og tage ansvar. Eleverne kommer altså ikke i verdensklasse, hvis deres undervisningstimetal er på minimum eller mindre. Der skal meget mere fokus på læsning og dansk, for hér er ”hovedmotoren”.
Ansvar. Folketing og kommuner må afsætte penge, som svarer til ambitionsniveauet. Giv den enkelte skole/bestyrelse mere frihed! Hvem kan næsten være mere positivt engagerede end eleverenes forældre?
Lad os også vurdere, om ikke det kunne give mere ”dynamik og drive”, hvis en skoleleder kun var på den samme skole i en kortere årrække – måske seks år? Ansvar. Det er kommunens. Lad os bede små og mellemstore virksomheder udvide deres sociale ansvar ved at være adoptionsvirksomhed for en skole eller to. På dén måde kan virksomhederne på deres egen måde fortælle, hvad en ”rigtig” arbejdsplads er og dermed bistå forældre og vejledere i uddannelsesvejledningen. Ansvar. Virksomheder og skoler har en oplagt interesse i samarbejdet. Lad os ved samme lejlighed bede både forældre og virksomheder tage ansvar omkring fritidsjob! Er der tid til både faglig fordybelse og fritidsjob? Ja, vil mange sikkert svare.
Men hvad så med alle dem, som vælger lommepenge frem for litteratur? Det er lidt det samme med fritidsinteresserne. De er sunde, og de er nødvendige af mange grunde. Men kan man vælge så mange fritidsinteresser, at det presser lektierne i baggrunden? Og når vi nu berører dette vigtige emne, så er det pudsigt, at de fleste godt véd, at såfremt man skal være rigtig god til en idrætsgren, så skal der øves og trænes rigtigt meget, mens lektierne hos nogle ikke helt får den samme opmærksomhed, selv om princippet er helt det samme.
Og for nu at være rigtig gammeldags. Hvem har ansvaret for, at TV'et eller PC'en bliver slukket i ordentlig tid på værelset?
Der er altså mange anvendelige nøgler at dreje på for at højne kvaliteten i folkeskolen, og ansvaret er ikke kun lærernes, selv om vi med rette bør kunne forvente, at undervisningen formidles af engagerede og dynamiske mennesker, der har lyst til at være sammen med børn og unge.
Sluttelig kunne det være relevant at påpege, at der selvfølgelig ikke står noget i folkeskoleloven om, at det nødvendigvis skal være kedeligt at gå i skole. Det må gerne være spændende, afvekslende, inspirerende og sjovt, men der er naturligvis en grund til, at det hedder undervisning og ikke underholdning.”
Kilde: Skrevet af Lars Bang fra Randers i Randers Amtsavis d. 15. december.
/Bjarke & Rex.