Tak til
 






  
05/05 2023

Om fattigdommen i Danmark

En Christiansborg-socialdemokrat fortæller hér om sit partis og SF`s planer om at lave en fattigdomsgrænse i Danmark:

”Fattigdommen i Danmark er langt mere omfattende end en optælling af hjemløse og landevejsriddere ville give indtryk af. De fleste fattige danskere skjuler deres fattigdom, fordi den opleves som flov og skamfuld. Derfor er det nødvendigt at indrette indsatsen efter nutidens fattigdomsproblemer.
Siden Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti kom til magten, er der kommet mange flere fattige i Danmark, og antallet af fattige børn er steget med 40% siden 2001. I dag lever 56.000 børn i fattige familier, hvor der ikke er råd til børnefødselsdage og fritidsaktiviteter og i alt 200.000 mennesker befinder sig i relativ fattigdom i vores samfund. Det borgerlige flertal medvirker direkte til at øge fattigdommen i Danmark. De har indført en række alt for lave sociale ydelser, og den aktive indsats for at bekæmpe de sociale problemer er udeblevet.
Det grundlæggende spørgsmål er, om vi som samfund skal gøre noget ved dét problem eller skubbe det væk og lade som om, det ikke eksisterer.
Socialdemokraterne og SF mener, at fattigdom er uretfærdigt, udansk og uforeneligt med et moderne, solidarisk og demokratisk samfund. Især er vi bekymrede for de mange børn, der vokser op med ringe levevilkår. De betaler en høj pris i form af en række afsavn, og fordi de skiller sig negativt ud i forhold til kammeraterne. Hvis man ikke kan komme med, fordi ens forældre ikke har råd til at betale, når der er udflugt med fritids- eller sportsklubben, ikke har råd til at give gaver ved børnefødselsdage eller ikke har råd til huslejen, så gør det ondt. Alene i Randers blev 106 familier sat på gaden i 1. halvår af 2010. Dét kan vi ikke være bekendt.
Socialdemokraterne og SF lancerer derfor en 10-punktsplan, som målrettet forsøger at få bugt med fattigdommen i Danmark, især i boligområder med socialt udsatte. Vi skal afskaffe de fattigdomsskabende ydelser og sikre børn i fattige familier bedre kår. Børnene sikres mod at blive sat på gaden, når forældrene ikke kan betale huslejen. Vi vil indføre en fattigdomsgrænse og skabe en bedre social indsats for at få udsatte grupper i arbejde, hvilket er slået fejl for regeringen. Regeringen og Dansk Folkeparti har glemt, at der rent faktisk findes almindelige mennesker bag disse tal. Dét har Socialdemokraterne ikke.”

Kilde: Skrevet af S-arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen fra Randers i Lokalavisen d. 7. december.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam