Tak til
 






  
05/05 2023

Skatteministeren må i arbejdstøjet

En mand fra Århus minder i det følgende Troels Lund Poulsen om, at han har lovet at forfølge multinationale selskabers skattepligt her i landet:

”Så er der atter fokus på store multinationale selskabers manglende vilje til at betale skat af indtjening fra forretninger i Danmark.
Beregninger fra kompetente viser, at der er tale om mange milliarder kroner, som kunne gøre underværker i finansministerens husholdningsbudget for kongeriget med direkte afsmitning på de kommunale budgetter landet over. Mange ældre, børn og syge kunne undgå de massive besparelser, der nu er i vente.
Skatteminister Troels Lund Poulsen er overrasket over beløbets størrelse og henviser til, at han allerede i sommer har nedsat en kommission, som skal kulegrave anførte forhold. Dén plade har da vist været spillet mange gange før.
Somme tider kan man få dén tanke, at der hér er tale om et forhold, som ikke bliver løst, fordi det ikke ”skal” løses.
Skatteministeren burde tage et kig på ”Rolex-uret” og se, om han ikke burde få sat fart på kommissionsarbejdet med henblik på at få nogle flere penge i statskassen.
Der foregå næppe noget ulovligt, så det er angiveligt lovgivningen, der skal ændres. Da mange af selskaberne forgrener sig i EU med adresser i England, Holland etc., var det måske en opgave for parlamentet i Bruxelles. Når vi nu taler om arbejdskraftens frie bevægelighed, skal der vel også falde skattebetaling og afgifter i dét land, hvor pengene tjenes.
Kom så i arbejdstøjet, hr. skatteminister!”

Kilde: Skrevet af Finn Zachariassen fra Tranbjerg i Århus Stiftstidende d. 5. december.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam