Tak til
 






  
05/05 2023

Du skuffer mig, Hans Fisker

Forleden dag kunne Amtsavisen/Stiften fortælle, at Hans Fisker har meldt sig ud af Dansk Folkeparti. Dette får i dag følgende kommentar:


”Det er den største skuffelse hidtil, og aldrig har jeg fået så lang en kniv i ryggen, som dén Hans Fisker Jensen har ført ved at melde sig ud af Dansk Folkeparti og derved blive løsgænger i Norddjurs kommunalbestyrelse – og jeg har trods alt prøvet meget i min tid som aktiv politiker for Dansk Folkeparti.
Hans Fisker, du har gjort mig og min kone Inger ondt og du har i dén grad misbrugt dén tillid, vi havde til hinanden – endda så meget, at sandheden nødvendigvis må frem.
I hele 5 år har jeg arbejdet på at få dig ind i kommunalbestyrelsen. Du har været på DF-kurser, du har fået fuld opbakning hér fra Havnevej, og du har også selv arbejdet for at nå dertil, hvor du er nu – faktisk så hårdt, at du på et tidspunkt meddelte mig, at du var kørt sur i det hele og ikke ønskede opgaven mere. I gensidig forståelse indkaldte vi så til et opstillingsmøde, hvor jeg stillede op for, når du var klar igen, at trække mig og så anbefale dig til posten. Da du var klar, trak jeg mig, anbefalede dig på et nyt opstillingsmøde, hvor du blev valgt. Opstillingsmødet havde tillid til min indstilling af dig – nu må jeg så beklage over for de medlemmer, der stolede på mig. Dét er godt gået, Hans!
Og hvilke argumenter kommer du med? Christiansborgs politik kan du ikke bruge til noget i dit kommunale arbejde. Jeg melder mig da heller ikke ud af Dansk Folkeparti, fordi jeg er uenig med statsministeren eller én af mine egne – nej, så tager vi den indefra og som regel får man det belyst, så man forstår helheden.
Du udtaler, at du vil overholde de valgløfter, du har givet, at du vil fortsætte det gode samarbejde, du har med Inger K. – jamen, hvorfor så tage så drastisk en beslutning at udmelde dig af partiet? Jeg er sikker på, at samarbejdet er blevet besværliggjort og at din troværdighed er flosset i kanten – men du er kun ét medlem ud af en trofast skare, der stadig arbejder for Dansk Folkeparti. Held og lykke, Hans!”

Kilde: Skrevet af Bent Andersen fra Dansk Folkeparti Norddjurs i Randers Amtsavis d. 2. december.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam