Tak til
 






  
05/05 2023

Ministeren bryder sin egen lov

En lokal boligformand kritiserer integrationsministeren for at bryde sin egen lov:

”Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) vil via et pointsystem favorisere bolig-ejere frem for bolig-lejere, når det gælder familiesammenføring.
Når ministeren kommer med sådanne tanker og i samme anledning udtaler, at det er ”objektive kriterier såsom kvalifikationer og integrationspotentiale”, som skal tælle, er simpelthen en hån mod de mange beboere, som bor i de mere end 540.000 lejeboliger under Boligselskabernes Landsforening, da hun med disse udtalelser antyder, at lejere hverken har kvalifikationer eller integrationspotentiale. Vi har Ligestillingslovens § 1, hvis formål er at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder lige integration og lige muligheder. Dét vil sige, at integrationsministeren er med til at bryde dén lov, hun skal håndhæve, da hun med forslaget om favorisering af boligejere ved familiesammenføring forskelsbehandler lejerne i forhold til ejerne.
Jeg kunne ønske, at Boligselskabernes Landsforening ville vise sig som en værdig interesseorganisation for sine mere end 700 medlemmer – nemlig de almene boligorganisationer – og politianmelde Birthe Rønn Hornbech for omgåelse af ligestillingsloven, hvis hun skulle gøre alvor af sin vanvittige idé.
Jeg véd ikke, hvordan ministeren vil håndtere pointsystemet over for de danske mænd, som rejser til Østeuropa eller Thailand og finder deres ægtefæller, som har en ejerbolig i forhold til dén familie, som bor i og betaler en lejebolig på omkring 6000 – 7000 kr. månedligt uden mulighed for dét skattefradrag, som boligejerne har.
I øvrigt får ministeren den almene boligsektor til at se ud, som om den kun består af indvandrere og social tabere. Jeg vil hermed give hende en stående invitation til at komme og se min boligforening, hun kan selv bestemme tid og hvilke afdelinger, hun vil se – jeg viser gerne rundt, for så vil hun se 1200 vidt forskellige boliger lige fra prisbelønnede firelængede bondegårde til rækkehuse og énfamiliehuse, hvor der bor velintegrerede familier af forskellig herkomst.”

Kilde: Skrevet af boligforeningsformand Annette Press i Randers Amtsavis d. 23. oktober.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam