En dame fra Ebeltoft har skrevet følgende opfordring til de lokale politikere:
”Vi kender en oase – et kærligt og varmt sted at bo – når skæbnen har ramt vore ældre pårørende med demens af meget forskellige diagnoser, og mange er kraftigt udad-reagerende.
Frejas Vænge i Kolind har et personale, som altid er der for os pårørende og de 12 beboere – alle ældre danskere, som har betalt deres skat gennem et langt liv.
Sparekniven har været fremme atter en gang. Vi føler med personalet, der er to afdelinger med seks meget demente og plejekrævende beboere – der er fire personaler i dagvagt – tre aftenvagter og en nattevagt.
Krisesituationer opstår i et splitsekund: én går amok, eller en forlader området på bare tæer (lågen må ikke låses). Denne beboer skal hentes hjem – hvilket ikke altid lykkes – og hvad kan der ikke ske i mellemtiden? Såvel ude som inde.
Som pårørende til vore ægtefæller føler vi os noget utrygge, når personalet ofte må være alene med en udad-reagerende aggressiv beboer. Personalerum? Nej, man sidder kun ned, når der skal gives mad, når en aggressiv beboer holdes i ave – nul afslapning.
Hvornår stivner de varme tålmodige smil – hvor længe kan de holde?
Pas godt på det dejlige personale, der er på Frejas Vænge – mon ikke mange raske danskere er klar til at undvære noget et andet sted? Tænk, om vi selv ender på plejehjem en dag!”
Kilde: Anne Dahlberg-Hansen, Ebeltoft, i Amtsavisen d. 16. som familie til beboer på Frejas Vænge, Kolind.
/Bjarke & Rex.