Hos socialdemokraterne mener man, at der skal investeres i fremtiden og ikke som regeringen spare os ud af krisen:
”Regeringens og Dansk Folkepartis sparepakke svækker den danske model, fordi dagpengeperioden halveres og folks muligheder for at fÃ¥ arbejde forringes.
Danskerne har god grund til at være bekymrede. Regeringens håndtering af krisen er katastrofal, og udviklingen på arbejdsmarkedet taler for sig selv. Danmark har tabt over 160.000 arbejdspladser de sidste to år og arbejdsløshedskøen vokser stadig. Ungdommen tabes på gulvet, fordi færre får en ungdomsuddannelse og 9.000 unge står uden praktikplads.
Udover stigende arbejdsløshed står vi over for en enorm ubalance på arbejdsmarkedet. I 2020 vil der mangle næsten 60.000 faglærte og næsten 200.000 vil mangle en videregående uddannelse. Samtidig vil der være 110.000 uden uddannelse, der ikke kan få et arbejde.
Løsningen på mange af vores udfordringer på arbejdsmarkedet står ganske klart: mere uddannelse. Lige så klart står det, at regeringens sparepakke er visionsløs og ikke løser de problemer, vi står over for.
Regeringen er i gang med at skære ned pÃ¥ dét, vi skal leve af i fremtiden – en veluddannet, fleksibel arbejdsstyrke – for at dække dét hul i økonomien, de selv har gravet med manglende krisepolitik og ufinansierede skattelettelser.
Regeringen skærer ned pÃ¥ uddannelse med 5 mia. kr. de næste tre Ã¥r, hvilket bl.a. rammer erhvervsuddannelserne og voksen- og efteruddannelse. Regeringens nedskæringer pÃ¥ arbejdsmarkeds-uddannelser (AMU) er sÃ¥ massive, at Uddannelsesforbundet kalder dem for ”en massakre af efteruddannelsesindsatsen med alvorlige samfundsmæssige konsekvenser til følge”.
Socialdemokraternes og SF`s finanslovsudspil indeholder en ny og amibitøs uddannelsespolitik. En socialdemokratisk regering ønsker, at vi investerer os ud af krisen, bl.a. ved at indføre en praktikpladsgaranti for erhvervsskoleelever, der sikrer meningsfuld og lærende praktik til alle. Derudover vil vi skåne de mange ledige for bureaukrati og samtalecirkus og i stedet anvende ressourcerne på efteruddannelse og opkvalificering uden øget brugerbetaling.
Det tager tid, før konstruktive tiltag slÃ¥r igennem pÃ¥ arbejdsmarkedet. Derfor haster det med at komme i gang, sÃ¥ vi ikke taber en generation pÃ¥ gulvet og sender endnu flere ud i langtidsledighed, der foreløbig er fordoblet. Vi har ganske enkelt ikke rÃ¥d til at lade være.”
Kilde: Skrevet af S-arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen i Randers Amtsavis d. 11. oktober.
/Bjarke & Rex.