Sådan ét kunne Line Barfod fra Enhedslisten godt tænke sig, vi havde i Danmark:
”BT afslørede forleden, at landets kommunaldirektører har fået uforholdsmæssigt store lønstigninger i de seneste år.
Jeg synes, det er et meget dårligt signal. Kommunerne er over alt i gang med nedskæringer på skoler, børnehaver og plejehjem, og så bruger man millioner på løn til topcheferne.
Jeg kan godt forstå, hvis borgerne undrer sig.
Det er også et mærkeligt signal til de mange lavtlønnede ansatte i kommunerne. Kommunerne har jo været nærige, når det kommer til lønstigninger til f.eks. sosu'er og pædagogmedhjælpere. Og nu kan de så læse, at når det kommer til cheferne, så er der ingen smalle steder. Jeg synes, a kommunerne skulle have et lønloft for topcheferne, så vi kan få stoppet den vanvittige lønudvikling. Vi har brug for pengene andre steder.”
Kilde: Skrevet af ordfører Line Barfod fra enhedslisten i Århus Stiftstidende d. 3. oktober.
/Bjarke & Rex.