Tak til
 






  
05/05 2023

Maltfabrikken skal rives ned

En mand fra den syddjurske kommunalbestyrelse synes efterhånden, den gamle maltfabrik i byen er en skændsel:

”Den gamle maltfabrik har helt sikkert haft en stor indvirkning på Ebeltofts udvikling og er – med sin centrale beliggenhed i midtbyen og sit karakteristiske udseende – en meget fremtrædende del af byens identitet på godt og ondt. I de første 130 år mest for det gode. Der har været skabt arbejdspladser, og der har været et pulserende liv og aktivitet omkring fabrikken. I den seneste periode desværre mest for det negative. Den har været i konstant forfald og står nu som en hindring for, at byen kan udvikle sig handelsmæssigt og kulturelt, ligesom den trækker byens identitet i negativ retning, når den bedømmes af byens mange besøgende.
Der har i årevis været arbejdet på at få en renovering i stand, senest i forbindelse med dialogen med Realea. Realea fandt ikke bygningen interessant og hvad skal der så ske? Min klare holdning er, at vi ikke længere kan eller skal standse byens udvikling. Maltfabrikken har nået et forfald, som ikke længere kan reddes for ”almindelige penge”. Kommunen har og får ikke den nødvendige likviditet, og vi kan anstændigvis heller ikke forlange af nogen private, at de skal tage den enorme økonomiske byrde på sig. Det eneste rigtige vil nu være at få maltfabrikken nedrevet og få bygget nyt, der arkitektonisk passer til Ebeltofts i forvejen unikke bygningsmasse, og stille krav til, at bygningen skal indeholde elementer, der kan medvirke til at udvikle såvel byens handelsliv som kulturlivet. Disse to elementer er sammen med turismen byens fremtid, og de skal gå hånd i hånd.”

Kilde: Skrevet af K-byrådsmedlem Tommy Bøgehøj fra Ebeltoft i Randers Amtsavis (og fork. af red.) d. 16/9.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam