Finanslovsforslaget er fremlagt, og igen leger regeringen omvendt Robin Hood: Giv til de rige og tag fra de fattige siger denne skribent!
”Den såkaldte satspulje er blevet beskåret med 700 mio. kr. – dét betyder, at vi igen skal spare dér, hvor det ser slemt ud i forvejen. Besparelserne rammer psykisk syge, hjemløse og socialt udstødte.
Også børnechecken rammes, men sjovt nok bliver der flere penge til de rige.
Nu må jeg minde DF om, hvad de havde lovet deres vælgere ved sidste valg, nemlig at hjælpe de svageste i samfundet, for dét betyder vel, at DF stemmer nej til finanslovsforslaget?
Jeg er ved at være træt af dén regering, og dét håber jeg, at mange andre danskere også er. Siden 2006 har VKO vendt et overskud på 80 mia. kr. til et underskud på 80 mia. kr. – dygtig regering? I er ikke jeres løn værdige.”
Kilde: Skrevet af John Pedersen fra Højbjerg i Århus Stiftstidende d. 29. august.
/Bjarke & Rex.