Tak til
 






  
05/05 2023

Vi skal hjælpe hjemløse indenfor i samfundet

Centerpartiets Tonny Nielsen er pædagog og i det følgende gør han rede for sit og partiets initiativ til at invitere de hjemløse – både danske og udenlandske – indenfor i det danske samfund i stedet for at udstøde dem:

”Projekt "Udenfor" beskriver i caseform, hvordan man kan gribe det an med at hjælpe en hjemløs uden arbejdsmarkedstilknytning til opholdstilladelse i Danmark eller til en bolig, et arbejde og en opholdstilladelse i Danmark. Casen beskriver de indbyggede barrierer i systemet, som gør det meget vanskeligt – selv for de professionelle socialarbejdere – at navigere i systemet og vigtigheden af langvarig og fleksibelt relationsarbejde med den hjemløse, før det er muligt at støtte ham i hans bestræbelser. Uddrag:
”Han havde fået tid til en jobsamtale… og pædagogpraktikanten deltog i samtalen for at skabe tillid til arbejdsgiveren, således at han følte sig tryg og for at lette sagsgangen. I mellemtiden havde Carlo også fået sin lejekontrakt som dokumentation for fast bopæl… Ansættelseskontrakten blev underskrevet og med dén i hånden som dokumentation for arbejdstilknytning til Danmark gik det hele gnidningsfrit i forhold til en opholdstilladelse og derefter et CPR-nummer….
Så gik de til Statsforvaltningen, der udsteder et EU-opholdsdokument med baggrund i ansættelseskontrakten. Udover ansættelseskontrakten skal foto, id-kort og lejekontrakt også medbringes til den personlige henvendelse i Statsforvaltningen. Derefter sender Statsforvaltningen papirerne til éns adresse, hvorefter man kan henvende sig til Borgerservice med dokumenterne og få udstedet et CPR-nummer i form af det gule sygesikringsbevis.
Alt dette blev gjort i den angivne rækkefølge. Bolig, arbejde, opholdstilladelse, CPR-nummer…. Anskaffelse af bolig er vigtigt som et første skridt, hvis det skal lykke for hjemløse at få et arbejde. Hvis vi har at gøre med en udenlandsk hjemløs uden fast indtægtskilde, er det imidlertid ikke muligt at skaffe en bolig, uden at en (offentlig) hjælpeinstans dækker huslejen i en periode, indtil den hjemløse har fået et arbejde og kan forsørge sig selv”.
I stedet for at jage mennesker rundt i systemet, smide dem ud af landet, fordi de umiddelbart koster os penge, må vi give dem en chance. Vi må investere og tildele dén støtte, der er nødvendig og fjerne bureaukratiske barriérer, så muligheden for arbejde øges markant. Så har vi en win-win-situation, hvor den hjemløse udlænding opnår øget livskvalitet ved at opnå egen bolig, ved at blive selvforsørgende og ved at blive en del af fællesskabet i Danmark, og sekundært bidrages positivt til samfundsøkonomien, inklusionen og dét imødekommer, at vi ellers om få år får mangel på arbejdskraft.”

Kilde: Skrevet af Tonny Nielsen fra CenterPartiet i Randers Amtsavis d. 20. august.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam