Følgende indlæg er et svar på et læserbrev fra sommerferien ang. kvalitetsstyring af servicen i Norddjurs Kommune:
”Svar til Marianne og Lars Ry Jorgensen: Selv jeres egne skraldebøtter bliver i dag tømt under strenge ”kvalitetsstyringssystemet”. Dét har politikerne i kommunen fornuftigvis besluttet for længe siden, at den skal. Så undskyld mig lige, hvad forkert skulle der så være i at sikre, at al anden offentlig service også kvalitetssikres – især dén service, der omhandler pasning eller pleje af mennesker – og jo, ekstern kontrol er en forudsætning for en reel, målbar og dokumentérbar kvalitetssikring. Jeg har absolut ingen grund til at antage andet, at der i forvejen udføres en god service – bemærk venligst dette!
Kvalitetssikring er ikke kun et værn til at sikre sig, at der ydes en høj service overfor borgerne – det er samtidig også et kanongodt instrument til at beskytte de offentligt ansatte mod at lade sig overtale af deres ledere til at påtage sig arbejdsopgaver end dét, de rent fysisk magter. Vi har jo set, at under kollegers fravær kommer der ikke ekstra personale ind, men de tilbageværende kolleger går ind og påtager sig de ekstra arbejdsopgaver, som der opstår på grund af fraværet, oftest endda uden ekstrabetaling. Dét må vel være ensbetydende med, at kvaliteten i det daglige arbejde nedsættes væsentligt, ellers må man vel antage, at der er for meget personale ansat i det daglige, eller?
Ude i de private virksomheder har man i mange år arbejdet med eksterne kvalitetssikrings-styringssystemer, dét er én af årsagerne til, at der har været mennesker på Månen. Hvis vi ikke er selvkritiske med opgaveudførelsen i vores daglige arbejde, daler servicen lige så stille og roligt – dét er videnskabeligt bevist. Summa summarum mener Marianne og Lars Ry ikke, at kvaliteten i pleje og pasning af mennesker bør vægtes lige så højt som tømning af jeres egen skraldebøtte?”
Skrevet af Henrik Holmsted Pedersen fra Grenaa i Randers Amtsavis d. 13. august
Kilde: Randers Amtsavis
sof