Tak til
 






  
05/05 2023

Ungdomsarbejdsløsheden skal bremses

Hos SF`s Ungdom i Randers mener man, det er på tide at gøre noget for at sænke arbejdsløsheden blandt de unge:

”Danmark og resten af Europa er i krise. Sammensætningen i befolkningen vil i fremtiden øge presset på velfærds- og pensionssystemerne, fordi de store generationer om få år forlader arbejdsmarkedet og der ikke kommer flere unge til. Men én generation mere i krise end alle os andre: De unge mennesker, der går på en erhvervsuddannelse. I dag er frafaldet blandt dem på mellem 30 og 40% - skræmmende fakta, der på sigt vil sende en stor gruppe ud i langtidsledighed uden en gennemført uddannelse.
Der er mangel på praktikpladser og på ordentlig vejledning.
Gang på gang står erhvervsuddannelserne for skud, når regeringen svinger sparekniven.
I EU er antallet under 25 år uden beskæftigelse på omkring 5,5 mio., svarende til 21,4% af alle under 25.
Erfaringerne med ungdomsarbejdsløshed og armod fra 1980`erne spøger, og alt peger på, at EU`s nuværende unge-generation vil blive de første, der kan forvente et dårligere og mere usikkert liv end deres forældre.
Alene i Danmark betyder den høje ungdomsarbejdsløshed et taab i produktivitet på 5,8 mia. kroner om året.
Dét burde kunne få den borgerlige regering op af stolen – men intet er sket. I stedet er der 3,1% færre unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse fra 2000-2010.
Det er ikke for sent, men vi skal bruge en løsning nu. Langsigtede løsninger er ligegyldige, hvis vi taber en hel generation på gulvet.”

Skrevet af Casper Grud Nielsen fra SF-Ungdom Randers i Randers Amtsavis d. 11. august

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam