En repræsentant for de lokale hørehæmmede skriver i dag følgende kommentar til planer om at lukke høreklinikken i Grenaa:
”Den audiologiske klinik i Grenaa er truet af lukning. Et høreapparat er et medicinsk udstyr. At miste sin hørelse er et sansetab. Når en medborger har været hos en ørelæge og skal have høreapparat, er der to muligheder at vælge imellem – enten det private eller det offentlige.
I det private kommer man nogle gange til at betale ekstra af egen lomme udover dét beløb, man medbringer i offentligt tilskud. Dét, der er gratis som lovet i nogle reklamer, er at prøve et apparat, der er ligeledes forskel på de garantier, der gives i det private og det offentlige.
Medborgerne på Djursland har ikke et fair, objektivt og reelt valg, hvis de skal rejse til Aarhus eller Randers for at få klaret deres høreapparatsfunktioner. Hér skal ikke omtales alle de besværligheder, som har været omtalt tidligere.”
Skrevet af næstformand Preben Fruelund fra Norddjurs Høreforening i Randers Amtsavis d. 01. august
Kilde: Randers Amtsavis
sof