Tak til
 






  
05/05 2023

Har Venstre-folk mere ret til fodfejl?

Dette retoriske spørgsmål stilles i dag af den flittige læserbrevsskribent fra Amtsavisen, Niels Vissing:

”D. 6. august havde jeg et indlæg i denne avis, hvor jeg på en humoristisk måde skrev, at det nok ikke gjorde så meget for Venstre-folk, at Thor Pedersen ”troede han var jyde”.
Jeg har aldrig påstået, at Thor Pedersen fik dét vederlag, som jyder får for at sidde i Folketinget, men alligevel ar Folketingets formand et indlæg i avisen d. 7. august, hvor han selv slår det fast, at han ikke har fået mere vederlag, end han var berettiget til.
Men det var jo for at få vederlaget, at Thor Pedersen opgav forkert adresse til Folketinget.
Der er en tre-timers-regel for transporttiden fra bopæl og Folketing, og dén regel troede Thor Pedersen, at han overholdt ved at opgive forkert adresse!
I efteråret 2002 blev det aflsøret, at Thor Pedersen, som da var finansminister, boede ulovligt i sit sommerhus i Ramløse ved Helsinge i stedet for på én af de tre gårde, finansministeren ejede ved ’Rørvig i Vestsjælland. Det var faktisk sådan, at dér havde han pligt tilat bo af hensyn til bl.a. hektarstøtte fra EU.
Noget af den uretmæssige udbetaling af hektarstøtte betalte Thor Pedersen tilbage, da pressen begyndte at bore i sagen, men noget beholdt finansministeren også selv, ifølge hvad aviserne dengan skrev og som Thor Pedersen ikke har modsagt.
Thor Pedersens pressechef måtte ud og beklage dén vildledning af offentligheden, som hans minister havde lavet og han kaldte det en ”svipser”.
Jeg nævnede såmænd kun Thor Pedersen for at spørge Jørgen Andersen fra Venstre hér i Randers, om det er værre, hvis en socialdemokrat sjusker, end når en Venstre-mand gør det – andet var der ikke i dét, og jeg venter da spændt på, om Jørgen Andersen vil fortæle mig, hvad han mener.”

Skrevet af Niels Vissing fra Randers i Randers Amtsavis d. 10. august

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam