Tak til
 






  
05/05 2023

Dagplejen må og skal bevares

Den samlede flok af dagplejere fra den østlige del af Grenaa er i det følgende ude i samme ærinde som ovenstående, nemlig at overtale politikerne til ikke at afskaffe deres arbejde:

””Useriøst” og ”uartigt” – dét er blot nogle af de ord, der falder os ind, når vi læser dét høringsmateriale, der fra Forvaltningens samt Børne- og Ungeudvalgets side lægger op til en stor omorganisering og omstrukturering på skole- og dagtilbudsområdet. Høringsfasen er udløbet, og skal vi i dagplejen nu blot sætte vores lid til, at de gode, positive og serøse høringssvar, der er kommet ind fra flere forskellige vinkler omkring dagplejen (kan ses på Norddjurs Kommunes hjemmeside)? Kan høringssvarene overbevise politikerne om, at de tager en rigtig dårlig beslutning, hvis de vælger at splitte dagplejen op og lave den til en integreret del af blandt andet børnebyer og institutionsmiljøer?
Vi har igennem et stykke tid forsøgt at råbe vagt i gevær og få politikerne til at indgå en fornuftig dialog. Desværre har vi løbet panden mod en mur og har fået at vide, at ”når nu der kommer til at ske forandringer, må vi få det bedste ud af dem”, og ”jeg har ikke brug for at vide mere om dagplejen end dét, jeg har med i min egen bagage”.
I kan sørme tro, at vi også gerne vil få det bedste ud af forandringerne, når de er her – vi er bestemt ikke bange for at prøve nye ting. Igennem de sidste 3 år har vi kæmpet for at blive en samlet trop og for at få de gamle kommuners forskelligheder til at gå op i en højere enhed og blive enige om tingene – dét er lykkedes og vi har i dag en supergod dagpleje hér i kommunen. Vi føler bare ikke, at der er vist nogen form for respekt og anstændighed, når man lægger et så dårligt og ufuldstændigt høringsmateriale ud i høring. Det er ikke nemt at gennemskue for menigmand, hvad det er, I vil. Er der taget højde for alle de ”små” finesser, dagplejen indeholder?
Hvad med dagplejernes forhåndsaftale? Hvordan skal dagplejen undgå at drukne, hvis vi skal sidde i MED-organisation med både skole og daginstitution? Hvordan kan man bibeholde det gode ensartede trygge tilbud, som dagplejen er i dag, hvis regler, retningslinier og ressourcer er forskellige?
Det er svært ikke at føle sig lidt til grin, når der bliver talt om, at der skal skæres ned på ledere. Dagplejen har én leder! Der bliver sagt, at selvledelse skal i fokus, men de ca. 150 dagplejere, der er ansat i Norddjurs Kommune, leder selvsagt deres hverdag, fordi den foregår i eget hjem.
Der er blevet sagt, at kommunen skal fokusere på at have ansat faguddannet personale fremover – betyder dét så, at en mangeårig anciennitet, som mange dagplejere har, ikke regnes for noget? Eftersom der ikke findes nogen ”dagplejeuddannelse”.
Vi appellerer til, at Dagplejen i Norddjurs Kommune skal bestå som en samlet enhed, som den er i dag.”

Skrevet af dagplejerne i Søndre-området i Lokalavisen d. 8. juni

Kilde: Lokalavisen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam