En dame fra Ørsted kan ikke uden videre forstå, hvorfor hun og andre danske borgere skal betale for finanskrisen:
”Jeg sidder hér i dag igen og læser om finanskrisen og hvad ”min” regning bliver de næste år. Hold da op, hvor skal der spares! Fødevarerne bliver dyrere (igen), el bliver dyrere, ja det er da godt, jeg ikke ryger, for tobakkens tiger også og så kan jeg heller ikke trække så mange udgifter fra mere. Der skal over de næste to-tre år spares 24 milliarder kr. Kan læse mig til, at det bliver ca. 5000 kr. pr. næse. Det eneste, jeg ikke kan finde nogen opstilling på, er, at politikerne skal spare. Hvorfor skal deres løn ikke skæres ned?
Hvorfor skal de have deres gode pension, bare de har været i ”huset” i kort tid? Hvorfor skal de ikke melde sig arbejdsløse, når de ikke bliver valgt ind?
Jeg tror, det er det eneste firma, der beholder deres direktør, selv om han bliver fyret. Sådan kan jeg blive ved, jeg er vel ikke den eneste, der undrer sig, vel?”
Skrevet af Bente Nielsen fra Ørsted i Randers Amtsavis d. 10. juni
Kilde: Randers Amtsavis
sof