En mand fra Grenaa har skrevet følgende appel til både borgere og politikere om fortsat at kæmpe for bevarelsen fa GrenaaSygehus:
”Regionen skal på et møde d. 23. juni 2010 træffe beslutninger om store besparelser.
Et oplæg foreslår, at lægen ved akutklinikken (skadestuen) i Grenaa fjernes og erstattes af en behandlersygeplejerske. Samtidig forslås de 15 sidste sengepladser i Grenaa fjernet.
Det er grotesk og ganske uanstændigt, og vi skal simpelthen ikke finde os i det. Man forsøger åbenbart at bilde os ind, at en behandlersygeplejerske ”næsten!” er lige så godt som en læge ved akutklinikken. Hold da op! Hvis dette skulle være tilfældet, hvorfor Søren er der så ikke bare bemandet med behandlersygeplejersker ved skadestuerne i Randers, Aarhus, Silkeborg, Viborg, Herning o.s.v., for så kunne man jo spare mange dyre lægelønninger?? Nej vel – det er noget gas, so vi djurslændinge ikke hopper på.
Men hvem vil så kæmpe vores sag? Mange tror også fejlagtigt, at lægen i akutklinikken ”giver en hånd med på akutklinikken”, men dét er ikke tilfældet. Han kan kun tilkaldes ved livstruende forhold som hjertestop m.v. Vi borgere kan ikke gøre meget mere, så hovr er vores lokale politikere, både de gamle garvede og alle jer nyvalgte? Hvor er I, som ved kommunevalget lovede vælgerne at kæmpe for udvikling i vores område, for bevarelse af vores hospital m.v.? Det er nu, I skal informere og påvirke jeres partifæller i regionen! Men gør I dét?
Sygehusbesparelser er vanskelige og ingen politikere gør det for sjov, og normalt forventes det, at alle bidrager med lidt. Men Grenaa kan ikke bidrage med mere, for hospitalet er skåret helt ind til benet, viser stor vilje til effektivitet, nye muligheder med telemedicin m.v.
Det er min opfattelse, at hvis vi taber sagen om akutlægen og sengepladserne nu, så kan det blive den sidste kamp for hospitalet, og det vil blive endnu sværere at få læger/praksislæger til området fremover. Til sotr og uoprettelig skade for borgerne.”
Skrevet af Poul Nowack fra Grenaa i Aarhus Stiftstidende d. 6. juni
Kilde: Aarhus Stiftstidende
sof