I Syddjurs Kommune diskuterer man i øjeblikket, hvor det kommende center for specialundervisningen skal ligge. Claus Wistoft fortæller hér om sit partis holdning til sagen:
”Vedr. placeringen af den kommende specialskole er det Venstres opfattelse, at alle andre løsninger end ”Felballe-løsningen” flytter midler fra normalskoleomrÃ¥det til specialskoleomrÃ¥det.
De senere års kraftige vækst på området har betydet udsultning af normalskoleområdet, hvilket forstærkes, såfremt det enten besluttes at bygge et nyt specialcenter eller ombygge Pindstrup til en blivende løsning med en uhensigtsmæssig geografisk placering.
Fra nogens side argumenteres der med, at man styrker to lokalsamfund på denne måde, velvidende at dette også ville være tilfældet ved Feldballe-modellen, idet Pindstrup Skole er udset til et familieanbringelsessted, når specialskolen flytter til Feldballe.
Både en ny skole og Pindstrup-modellen er da brugbare løsninger, Feldballe-løsningen er bare bedre og billigere, den er geografisk placeret midt i kommunen, og den fjerner fem for alt ikke midler fra normalskoleområdet.
At sælge Feldballe Skole til friskolen kan være ganske fint, såfremt Syddjurs Kommune ikke selv har brug for bygningerne, men dét har vi lige netop for at kunne frigøre bygninger andre steder til at hjemtage dyre familie- og ungeanbringelser fra andre kommuner.
Det kan lyde, som om Venstre er imod friskoler – det er bestemt ikke tilfældet – men vi kan ikke gÃ¥ ind for løsninger, hvor resten af kommunens borgere ufrivilligt optræder som sponsorer for friskolerne.”
Skrevet af V-byrådsmedlem Claus Wistoft fra Kolind i Randers Amtsavis d. 20. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof