Dét mener i alt fald Venstres udenrigsordfører, som skriver følgende:
”Vi husker alle billederne af de fredelige demonstrationer i Teherans gader, der med ét blev forvandlet til et blodigt inferno, da diktatoren Ahmedinejads halvmilitære hÃ¥ndlangere dukkede op og tævede løs pÃ¥ de sagesløse demonstranter eller skød direkte ind i folkemængden.
Eller optagelserne af mænd eller kvinder, som bliver stenet ihjel i Somalia. Halvt nedgravet med kun overkroppen over jorden, hyllet i sort klæde, mens livet tæves brutalt ud af dem, efterhÃ¥nden som de store sten rammer deres værgeløse kroppe – blot fordi de har forbrudt sig imod fundamentalisternes brutale love.
I mange år har vi forsøgt os med dialog, og dette spor er ikke dødt, men det kan omvendt heller ikke stå alene. Alt for mange af verdens ledere er udenfor pædagogisk rækkevidde. En mand som Irans diktator Ahmedinejad ser stort på FN og dermed det internationale samfunds resolutioner. Det samme gør lederne i en lang række andre af verdens brutale diktaturstater.
I alle disse lande findes der mennesker, som har modet til at tage kampen op, og som sætter deres eget liv på spil for en mere retfærdig tilværelse og håbet om en bedre fremtid. Som nævnt ovenfor har denne kamp haft meget blodige konsekvenser for demokratiforkæmperne i Iran.
Det er disse mennesker, vi skal støtte. Vi skal vise dem, at de ikke står alene. Vi skal give dem moralsk opbakning såvel som ressourcerne til at styrke og koordinere deres indsats. Samtidig skal vi være med til at sprede budskabet blandt de brede dele af de undertrykte befolkninger, om at en mere retfærdig og tålelig tilværelse er mulig.
Men kampen mod verdens diktaturer og brutale regimer er i dén grad også en kamp mod de personer, der truer den internationale sikkerhed, fordi de finansierer terrorbygger atomvåben eller spreder deres viden om selv samme til andre regimer. Kampen er således både en kamp for andres frihed såvel som en kamp for vores frihed og sikkerhed.
Ét af de konkrete tiltag, som Venstre har foreslået, er etableringen af Radio Free Somalia. Som fundamentlisterne enten har truet til tavshed eller overtaget for at sprede deres egen propaganda.
Hér kan Danmark i høj grad bidrage ved at etablere en uafhængig radiostation, der med base i Kenya kan brunge de nyheder og dén musik, som fundamentalisterne har forbudt. PÃ¥ dén mÃ¥de kan vi være med til at sprede budskabet om, at der er et alternativ til islamisternes rædselsregime – og at det er værd at kæmpe for det.
Samtidig er det en kamp for vores egen frihed og sikkerhed, for det fundamentalistiske Somalia er i dag arnestedet for den internationale terrorisme, og det er næppe nogen tilfældighed, at dén terrorist, der angreb tegneren Kurt Westergaard, netop kom fra Somalia og ligeledes havde modtaget træning samme sted.
Jeg er blevet beskyldt for at være naiv i min tro pÃ¥, at Danmark kan gøre en forskel, men jeg mener, at vi som anvist i et konkrete initiativ kan ændre tingene til det bedre og bringe lande nærmere ytringsfrihed og demokrati ved hjælp af relativt beskedne midler. Og hvis det er naivt at kæmpe for sine idealer og støtte de folk, der kæmper for samme sag rundt omkring i verden, ja sÃ¥ mÃ¥ man hjertens gerne kalde mig naiv.”
Skrevet af V-udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen i Randers Amtsavis d. 19. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof