Dette slås i det følgende fast af én af SF`s byrådsmedlemmer, som skriver:
”Norddjurs Kommune betegnes i medierne som én af de rådne bananer i udkants-Danmark med lavt uddannelsesniveau og dårlig sundhedstilstand. Men dét er et alt for negativt billede af en kommune med flot varieret natur, et blomstrende kultur- og foreningsliv og attraktive byggegrunde.
Så dét må vi ikke lade os påvirke af, men kæmpe videre på alle niveauer for gang i udviklingen, for eksempel forbedring af den kollektive trafik, gode vilkår for erhvervslivet, et godt serviceniveau for børn, unge, ældre, syge og handicappede. Lad os hjælpe hinanden med at markedsføre den gode fortælling om Norddjurs!
Men vi kan ikke bortforklare, at vi har problemer økonomisk: en overskridelse af 2009-driftsbudgettet med 66 millioner kroner uden luksus taler sit tydelige sprog. Så det er bydende nødvendigt, at aftalen mellem KL og regeringen giver Norddjurs lov til at sætte skatten op uden straf – eller på ander måder forbedrer kommunens økonomiske vilkår. Vi vil ikke være en rådden banan, men være en frisk banan, folk har lyst til ”at sætte tænderne i”, så folk bosætter sig i kommunen i stedet for at flytte væk.”
Skrevet af SF-økonomiudvalgsmedlem Jytte Schmidt fra Norddjurs Kommune i Randers Amtsavis d. 17. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof