Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Folkeskolens problemer skyldes ikke økonomi

For et par dage siden bragte vi et indlæg, hvor en socialdemokratisk folketingskandidat klagede over regeringens nedskæringer i folkeskolen. Men økonomien er slet ikke problemet, mener en læser i det følgende:

”Lige under Stiftens leder d. 13. maj ”En skole for hele folket” er anbragt et fyldigt læserbrev af en socialdemokratisk folketingskandidat: ”Rige børn leger bedst”, og det bliver da tydeliggjort, at det i hvert fald ikke altid er tilfældet, at lige børn leger bedst.
I Flemming Hvidtfeldts leder er det de øjne, der ser, der afgør, om folkeskolen er god nok, og er man utilfreds, kan man heldigvis flytte børne over i privatskole. I folketingskandidat Jens Joels kommentar er folkeskolen elendig p.g.a. regeringens nedskæringer, og det er kun de rige, der har råd til at flytte deres børn over i privatskolen, hvilket er fint i tråd med tidligere udsagn fra Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt.
I lederen er det åbenbart i orden, at der ikke er sammenfald mellem politikeres udsagn og handling, mens folketingskandidaten fuldstændig går uden om det prekære emne. Jens Joel vælger i stedet at holde sig til tal, som at det nu i Aarhus er hvert 7. barn, der går i privatskole, og at vi grundet de kommende spareplaner for at komme landets budgetunderskud til livs kan se frem til, at der skal fyres fem lærere på hver skole i Aarhus.
Til avisens synspunkt er at sige, at det da netop er vores handlinger, vi skal bedømmes på, hvad ellers?
Fed politisk ideologisnak har vi vel efterhÃ¥nden alle lært at tage med et gran salt – desværre.
Når Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen skal klandres for deres handlinger, skal oppositionens medlemmer selvfølgelig også.
Hvis det virkelig forholder sig, som Jens Joel proklamerer, at det kun er de rige, der har rÃ¥d til at anbringe deres børn i privatskole, er det uheldigt, at en del af Socialdemokraternes førende hoveder, som vel stadig føler for den ”fattige” arbejderstand, anbringer deres børn i privatskole. Dét fortæller vel ogsÃ¥ noget om, at dagens politikere ikke kommer fra de arbejdende klasser – ikke engang i S. Jordforbindelsen er der ikke altid.
At den er helt gal i folkeskolen, er uomtvisteligt, nÃ¥r vi hører, at børn i afgangsklasserne hverken kan læse eller regne. Men at det skyldes manglende penge, stÃ¥r i skarpt modsætningsforhold til, at vi i Danmark har verdens dyreste folkeskole.”

Skrevet af Tonny Hansen fra Højbjerg i Aarhus Stiftstidende d. 16. maj

Kilde: Aarhus Stiftstidende

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam