Tak til
 






  
05/05 2023

Frakendelse af ejerskab til biler skal indføres

Der er hårdt brug for, at indsatsen mod sprit- og andre vanvidsbilister skal skærpes, skriver en mand fra Hårup i dag:

”Gang på gang kan man læse om forfærdelige trafikulykker forårsaget af sprit- eller narkobilister og også vanvidsbilister, og gang på gang fremgår det af avisreferaterne, at de pågældende bilister allerede har én eller flere frakendelser herunder også livstidsfrakendelser af kørekortet!
Så er det en grov forbrydelse at sætte sig bag rattet, og de pågældende må betegnes som vaneforbrydere! Ligesom man kan frakende dem retten til at have kørekort, bør loven ændres til, at de også kan frakendes retten til at eje, leje eller låne et motorkøretøj.
Mobilsnak er forbudt, og sikkerhedsseler er påbudt, men tobaksrygning er tilladt under kørslen, og dét undrer mig såre. En bil, der forulykker og slår kolbøtter med én eller flere cigaretrygende passager om bordhar jo en tikkende detonator i bilen i form af et rygende cigaretskod, når benzinen siver ud!
Frakendelser skal registreres og sammenholdes med, om de pågældende ejer motorkøretøjer, og ved nyindregistreringer skal det kontrolleres, om den nye ejer er frakendt ejerskab. Et sådant register er sikkert ulovligt i skrivende stund, men så må loven laves om. Vi skal have disse vaneforbrydere væk fra gader og veje!”

Skrevet af K. Simonsen fra Hårup i Aarhus Stiftstidende d. 9. maj

Kilde: Aarhus Stiftstidende

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam