Tak til
 






  
05/05 2023

Venstrefløjen er farlig for Danmark

En mand fra Dronningborg v. Randers ser det som lidt af et skrækscenarie, hvis vælgerne ved næste valg sørger for en S-SF-regering:

””I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, der fra min verden går.” Så smukt beskriver H.C. Andersen sin kærlighed til sit og vores fædreland Danmark.
Derfor synes jeg, det er frustrerende at høre, hvordan politikere i flæng med Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil, Frank Aaen samt SF? Erne Ole Sohn og Villy Søvndal i spidsen ved de nyligt afholdte 1. maj-møder har haft mere end svært ved at nævne vores lands navn ”Danmark” i deres taler.
I stedet bruger de ovennævnte politikere det ligegyldige og intetsigende ordvalg ”det hér land”. Måske er det, fordi deres oprindelige tidligere drøm har været, at ”det hér land” blot skulle have været en delstat i det tidligere Sovjetunionen.
Hvis det ulykkelige skulle ske, at danskerne ved det kommende valg skulle væree så eksperimenterende, at de opfylder de 2 politikere fra SF, kommunisten Ole Sohn og charmøren og charlatanen Villy Søvndal, drøm om at blive økonomi- og udenrigsminister i en kommende socialistisk regering, så kan jeg kun anbefale de to herrer – og ikke mindst Villy Søvndal – at begynde at øve si gi at få lært at bruge ordet ”Danmark”.
Det ville være pinligt for Villy, hvis han skal ud i den store verden og repræsentere ”det hér land” og så ikke kunne huske, at landets navn er Danmark.”

Skrevet af Jørgen Andersen fra Dronningborg i Randers Amtsavis d. 7. maj

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam