Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa Sygehus må og skal bevares

I den lokale afdeling af Ældre Sagen ser man med bekymring på de evindelige spareplaner for det lokale sygehus, som bliver ved med at ”poppe op” hos administrationen i Region Midtjylland:

”Ældre Sagen ser med bekymring, at Region Midtjylland igen har planer om store økonomiske indgreb på Grenaa Sygehus. Indgreb, som vil få katastrofale følge for borgerne på Djursland, idet der allerede er skåret ind til benet.
Vi herude på Djursland ønsker et velfungerende sygehusvæsen, som vi alle – unge som ældre – kan have glæde af at benytte.
Ældre Sagen i Norddjurs, der repræsenterer 4.600 borgere, ser det som en nødvendighed, at de 16 sengepladser på det velfungerende sengeafsnit på Grenaa Sygehus bevares med de nuværende funktioner.
Det er yderst betænkeligt, at regionens forvaltning forslår lukning af Grenaa velfungerende sygehus for at skaffe penge til f.eks. Regionshospitalet i Randers. Afstandene på Djursland er store. Der er 60 km til hospitalerne i Aarhus og Randers. Derfor er det afgørende vigtigt – både af økonomiske grunde for samfundet og tryghedsmæssige hensyn til borgerne – at der ikke sker forringelser på Grenaa Sygehus, men gerne forbedringer.
Det er også vigtigt at bevare vores velfungerende ambulatorium, laboratorium og røntgenafdeling som led i et kommende Sundhedshus i et yderområde.
Man må gerne tilføre nytænkning, så sygehuset udnyttes bedst muligt med de ressourcer, der er til rådighed. Hvis al efterbehandling af borgerne kan ske herude, ligeså med genoptræning og teminalpleje o.s.v., kan det være med til at give et bedre og mere ansvarligt samarbejde regionalt/kommunalt og med private sundhedsaktører, og dét vil blive hilst velkomment af borgerne ude i nærområderne.
Ældre Sagen har dén holdning, at et sygehus og sundhedscenter i Grenaa vil være den rigtige løsning for at skabe den fornødne tryghed blandt borgerne på Djursland. Dét må da være vejen frem, da mange ressourcer kan spares på liggedage på de dyre universitetshospitaler med specialuddannede læger. Samtidig med, at transportudgifterne vil falde betydeligt.
Vi finder det ideelt, at der etableres et sundhedshus i de eksisterende ubenyttede bygninger på Grenaa Sygehus. Når sundhedshuset er sat i gang, skal rammerne nok blive fyldt ud.
Det må være muligt at finde en løsning, hvor yderområderne også kan tilgodeses på lige fod med resten af regionen.”

Skrevet på vegne af Ældre Sagen Norddjurs af Ingeborg Kyed Pedersen i Lokalavisen d. 4. maj

Kilde: Lokalavisen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam