Tak til
 






  
05/05 2023

Paradoks at sætte valgalderen ned

En mand fra VU i Randers finder det dobbeltmoralsk, at Socialdemokraterne med den ene hånd vil sætte valgretsalderen ned og med den anden forbyde folk under 18 at købe spiritus:

”Det har i længere tid været oppositionens holdning, at valgretten skal sænkes til 16 år. Det er åbenbart et område, hvor man mener, at de 16-årige er gamle nok til at tage et rationelt og fornuftigt valg. Med andre ord mener oppositionen, at man i en alder af blot 16 år er klar til at tage valg angående nationens fremtid. På samme tid er det dog modstridende, at den selvsamme opposition samtidig mener, at de unge ikke er fornuftige nok til at varetage deres alkoholforbrug. Oppositionen forslår, at den nuværende grænse sættes op fra 16 til 18 år for køb af spiritus over 22% og alkoholsodavand. I mine ører lyder det helt absurd, at man i en alder af 16 år ikke er gammel nok til at varetage egne handlinger, men er moden nok til at vælge hvilken retning, Danmark skal gå i.
Samfundet skal ikke bestemme, at 16-årige ikke længere kan købe alkohol. Nej, samfundet skal være bedre til at belyse, hvilke konsekvenser et højt alkoholforbrug kan medføre.”

Skrevet af politisk ordfører Christian Brøns fra VU Randers i Randers Amtsavis d. 3. maj

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam