En ung radikal kritiserer i det følgende regeringen for på flere måder at ødelægge det danske miljø:
”Miljøminister Karen Ellemann har nu accepteret, at landbruget kan dumpe langt mere gylle, end hvad regeringens uambitiøse ”Grøn Vækst”-plan først udlagde. Ugen før hævede fødevareministeren pesticid-niveauet for hvor meget gift, landmændene må bruge. Alt dette var tilsyneladende for at redde et vaklende landbrug.
Nej, det er leflen for Venstres vælgere. Vi hjælper ikke landbruget ved at gøre deres produkter dårligere og ødelægge vores miljø. Danmark er for lille til at konkurrere på kvantitet, derfor skal vi satse på kvalitet. Dét betyder økologi og selskabsdrevne storlandbrug, som vil bane vejen frem i et kæmpe europæisk marked for dansk landbrug, hvis vi ønsker at bevare det.”
Skrevet på vegne af Aarhus Radikale Ungdom af statskundskabsstuderende Frank Sloth Aaskov fra Aarhus i Aarhus Stiftstidende d. 25. april
Kilde: Aarhus Stiftstidende
sof