Dansk Folkepartis mand på Tinge har skrevet følgende direkte opfordring til borgmesteren i Syddjurs:
”Det forbavser mig meget, at vores nye borgmester i Syddjurs Kommune ikke vil kæmpe for at bevare en landbetjent i Hornslet.
Hvorfor vil hun ikke dét? Er det, fordi behovet for en sådan ikke er til stede? Det er vist ikke dét, borgere og forretninger i Hornslet oplever.
Det er heller ikke dét, vi i FI-udvalget oplever, når vi ser på statistikken over anbringelser af børn. En del af disse ville have godt af, at en myndig person ind imellem tog en snak med dem, når forældrene svigter eller ikke magter opgaven.
Men måske er den gode SF-borgmester blevet smittet af den ofte slappe politik, Socialistisk Folkeparti på Christiansborg ahr overfor unge, der ikke helt véd, hvordan de skal opføre sig.
Jeg vil opfordre Kirstine Bille til at revurdere sin holdning til landbetjentene og erkende, at de gør et fantastisk godt arbejde. I øvrig sammen med dén politihund, som Dansk Folkeparti med politiforliget fik indført igen, at de igen skulle tjene som en god støtte.”
Skrevet af DF-folketingsmedlem Per Dalgaard fra Ryomgård i Randers Amtsavis d. 16. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof