Dette spørgsmål stiller en ung socialdemokrat i dag efter den meget omtalte sag om udenrigsministerens utidige ferie:
”Udenrigsminister Lene Espersen (K) drog på ferie, hvor hun ellers skulle have forhandlet om Danmarks interesser i de polare områder. De polare områder er af stor vigtighed for Danmark, da de rummer uanede mængder af fossilt brændstof. De store mængder brændstof vil på sigt kunne hive en god sjat penge hjem til den i forvejen slunkne statskasse og dermed skabe jobs i Danmark. Statsministeren påstod fluks, at han ikke kendte noget til, at Espersen skulle have afblæst mødet med blandt andre Hillary Clinton til fordel for charterferie.
En så vigtig sag burde statsministeren bestemt være orienteret om – især når han var fungerende udenrigsminister under Espersens fravær. Jeg er nået til en tvedelt konklusion: enten har Løkke ikke styr på sit ministerhold, eller også har han ingen interesse i at hive penge hjem til det danske minimalsamfund. Tja, døm selv!”
Skrevet af DSU-næstformand Simon Mølholm Andersen i Randers Amtsavis d. 16. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof