En tidl. socialdemokratisk borgmester i Langå skriver hér om sit utrættelige arbejde for udvikling i landdistrikterne i regionen:
”Vi skal prioritere en udvikling i vore landdistrikter højt, fordi liv i disse områder både erhvervsmæssigt, kulturelt og social er en klar betingelse for at sikre gode rammer for befolkningens hverdag i kommunerne. Det gælder om at gøre landdistrikterne til ”Mulighedernes Land” – også i Randers Kommune! Derfor har jeg de seneste fire-fem år i Region Midtjylland været med i mange initiativer og projekter i et godt og tæt samarbejde med Vækstforum, kommuner, lokale aktionsgrupper, foreninger, erhvervsliv og andre vigtige aktører.
Vi har desuden kæmpet for at få mere fart på fornyelse og forskønnelse af landbyer og landdistrikter, så det bliver mere attraktivt at leve og virke på landet og give flere mennesker lyst til at bosætte sig og placere og udvikle deres virksomheder. Dét skal være med til at gøre det mere attraktivt at leve og virke på landet og bidrage til at få flere mennesker til at bosætte sig og udvikle erhvervslivet – også inden for nye brancher. Det har været hårdt, men spændende og opløftende at være centralt placeret i dette arbejde. Især fordi det har givet positive reslultater, blandet andet en særlig statslig pulje på 150 millioner kroner til hjælp til nedrivning af forfaldne huse på landet. Dét er en god begyndelse, men beløbet skal stå fast på Finansloven og øges betydeligt i de kommende år.
Opgaven med fornyelse og forskønnelse i landdistrikterne, så de bedste af de 10.000 forfaldne huse kan blive sat i stand og de ringeste revet ned, vil koste cirka 10 milliarder kroner. Samtidig skal vi have gjort noget ved et stort antal bygninger, som landbrug og andre erhverv har til at stå tomme.
Vi har nået målet!
Det er også lykkedes at sikre adgang til hurtigt, trådløst bredbånd til alle interesserede beboere og firmaer inden for handel, håndværk, industri, landbrug, privat og offentlig service og andre sektorer i by og på land i Region Midtjylland.
Et fuldt udbygget bredbåndsnet er én af de vigtige betingelser for at sikre levende landdistrikter kulturelt, erhvervsmæssigt og på andre vigtige felter. En moderne digital infrastruktur giver bedre muligheder for at skabe trivsel, vækst og øget beskæftigelse og dermed positive rammer for alle borgeres hverdag – også på landet.
Disse opgaver og mange flere vil jeg gerne fortsat være med ti at løse, og derfor stiller jeg op til valg til bestyrelsen for LAG Randers på generalforsamlingen d. 22. april.”
Skrevet af S-regionsrådsmedlem Kaj Møldrup Christensen i Randers Amtsavis d. 15. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof