|
|
Tak til
|
| |
 |  |
|
|
05/05 2023 Kommunalreformen har kostet kommuner dyrt
Den højt besungne kommunalreform har været et dyrt bekendtskab for mange kommuner. Det fortæller en århusiansk radikal om i det følgende:
”Som flere andre kommuner i Østjylland har Randers for nylig måttet konstatere et stort underskud. Især handicapområdet er hårdt ramt med et underskud på 33 millioner kr. Dette kan direkte tilskrives kommunalreformen, der har betydet, at kommunerne har overtaget en række udgiftskrævende opgaver fra de tidligere amter. Opgaver, der handler om hjælp til nogle af vores mest udsatte borgere. Den aktuelle situation i Randers er desværre et godt eksempel på de ulykkelige konsekvenser af kommunalreformen. Ønsket om en mere effektiv offentlig sektor er blevet afløst af dystre kommunale regnskaber, hvor hjælpen til de mest udsatte i vores samfund nu også kommer under pres, fordi regeringen har ”glemt” en stor gruppe mennesker og nu tørrer regningen af på kommuner som Randers. Eksempler på ramte områder er der nok af. F.eks. den regionale rådgivning til blinde. Dansk Blindesamfund har klart frarådet en kommunal overtagelse. Man mener ikke, at kommunerne vil kunne opretholde en højt specialiseret rådgivning, når befolkningsunderlaget mindskes og opgaven skal varetages med hundredvis af andre opgaver i et stramt kommunaløkonomisk klima. Samme bekymring gælder foreningen for Pårørende til Sindslidende i Region Midtjylland, der har advaret om, at fagligheden risikerer at blive udtyndet, når kommunerne overtager flere opgaver. Og sådan kunne man blive ved. Alligevel udsultes området efter kommunalreformen. Regeringen har overladt det vigtige område til de i forvejen hårdt pressede kommuner, og som Randers-borgmester Henning Jensen-Nyhuus (S) har påpeget, er det et stort problem, at Randers og andre ramte kommuner ikke kompenseres tilstrækkeligt. Ingen vil jo lade udsatte børn og voksne i stikken. Derfor tager kommunen naturligvis denne opgave – og udgift – på sig med dén beklagelige konsekvens, at der skal spares andre steder. Dén situation kan regeringen ikke være bekendt at efterlade kommunerne i. Derfor bliver nødråbet fra Randers om kompensation forhåbentlig gentaget af mange andre og i sidste ende også snart hørt på Slotsholmen.”
Skrevet af R-folketingskandidat Søren Højlund Carlsen fra Aarhus i Randers Amtsavis d. 31. marts
Kilde: Randers Amtsavis
sof
|
|
|
|
Tak til
|
| |
 |  |
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|