Tak til
 






  
05/05 2023

Hjemvendte soldater skal behandles bedre

Det er alarmerende, at en lang række tidligere soldater har forsøgt at begå selvmord, skriver en major fra Viborg om i dag:

”I årevis har der ikke været fokus nok på sårede og syge soldater, der har været ude i missioner i udlandet.
En opgørelse fra Hærens Konstabel- og Korporalsforening (HKKF) viser, at 281 soldater har forsøgt at begå selvmord, efter at de er kommet hjem. Opgørelsen omfatter krigsveteraner fra Balkan (Bosnien og Kosovo), Irak og Afghanistan.
Det er dybt bekymrende, at forsvaret og politikere ikke har været opmærksomme på de store problemer, hjemsendte soldater og deres omgivelser har.
Det er muligt, at kommunerne ikke magter opgaverne med soldaterne. I stedet bør der oprettes behandlingscentre forskellige steder i landet.
Centene skal have kvalificeret personale: læger, psykologer, sagsbehandlere, socialrådgivere og personel fra forsvaret.
Det nuværende kommunale og militære system fungerer ikke sammen. Den sociale lovgivning, der er tilegnet almindelige borgere, bør have tilført bestemmelser, som omfatter hjemvendte soldaters behov.
Det er nødvendigt, at forsvarets personel orienterer centrets øvrige personel om de forhold, som soldaterne har været ude for i de forskellige missioner.
Det bør være en selvfølge, at alle danske soldater efter hjemkomsten fra missioner i udlandet får en samtale med en psykolog.”

Skrevet af major F.H. Pedersen fra Viborg i Randers Amtsavis d. 29. marts

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam