Tak til
 






  
05/05 2023

Forslag til placering af brandstation i Rønde

En mand fra Rønde skriver i dag følgende forslag til sin kommune om fremtidig placering af brandstationen:

”Tillad en borger, som bor ”i bunden af Rønde”, at give jer en god idé – som reaktion på følgende udtalelse fra borgmester Kirstine Bille (SF) til Stiftstidende: ”Men især byggeriet af en ny brandstation i Rønde virker umiddelbart som en uoverkommelig økonomisk opgave. Derfor har vi bedt om at få et oplæg til alternative løsninger”.
Min idé er hér: Undlad at bygge brandstationen på Bækkelundsvej, fordi det vil ødelægge nattesøvnen for de 16 beboere på Hospice Djursland! Byg i stedet den ny station nogle hundrede meteer længere væk fra hospice, ovre på den kommunalt ejede jord bag Rønde Idrætscenter! Lige ud til Aarhusvej og tæt på Randersvej-lyskrydset. Selve garagen til brandbil med tilbehør kan måske oven i købet bygges, vor kommunen nu ejer et hus med adressen Aarhusvej 4.
Kommunen ejer jo også marken, som strækker sig fra denne vaklende rønne og op til kommunens 48 attraktive byggegrunde bag fjernvarmeværket. Jeg går ud fra, at brandmændene også skal have gode bade- og omklædningsfaciliteter. Dét kan Brand & Redning Djursland vel aftale med Rønde Idrætscenter – altså bruge ét af fodboldspillernes omklædningsrum. Mod passende betaling.
Ligeså kan brandmændene vel tilbydes gratis adgang til det udmærkede fitness-center samme sted, igen med kontingentet betalt af den fælles-kommunale arbejdsgiver. Sidstnævnte idé gælder naturligvis alle kommunalt ansatte brandmænd på Djursland.”

Skrevet af Ole Kragelund fra Rønde (og fork. af red) i Randers Amtsavis d. 23. marts

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam