En mand fra Aarhus skriver i dag om de mange penge, det danske skattevæsen har til gode hos danske virksomheder og borgere:
”Skattevæsenet sætter igen fokus på de personer og virksomheder, der igennem mange år har unddraget sig at betale skat af de penge, som man har indsat i udenlandske banker, som er beskyttet af bankhemmelighed. Dét er jo en foreteelse, som har været brugt i mange år – både af danskere og af folk fra hele verden. Nu ser det ud til, at der er ved at gå hul på denne bankhemmelighed.
Det har også været diskuteret, om det var rigtigt, at man betaler for disse hemmelige oplysninger. Min mening er, at skatteunddragelse er en særdeles alvorlig foreteelse, der rammer de lovlydige skatteborgere. Forhåbentlig får skatte væsenet held med at finde mange hemmelige konti i udlandet.”
Skrevet af Svend Erik Jensen fra Aarhus i Aarhus Stiftstidende d. 21. februar
Kilde: Aarhus Stiftstidende
sof