Tak til
 






  
05/05 2023

Om trafiksikring vedr. kronvildt

Den samme mand som ovenfor har også skrevet et indlæg om trafiksikkerheden i Syddjurs omkring den store risiko for påkørsel af rådyr og kronhjorte:

”På sidelinjen har Amtsavisens læsere været vidne til ”den store trækrig” i Syddjurs. Som udgangspunkt kunne en trafikant fra Norddjurs selvfølgelig blande sig uden om, men da vi trods alt også bruger vejene i Syddjurs, må vores meninger også have vægt.
I debatten har der til nu fortrinsvis været nævn dén risiko, der er for, at trafikanterne støder ind i vejtræerne med de katastrofale konsekvenser, dét har. På den anden side har træerne også en vis hastighedsdæmpende effekt, så der vil altid være for og imod. Dog er der et vægtigt argument, der hermed skal fremhæves. Træfældning langs vejene er nødvendig for at skabe en rimelig oversigtszone for at minimere påkørsel af vildt, og hér særligt påkørsel af hjortevildt. Ved at der er en ”sikkerhedszone” på 10-15 meter mellem skov og vejbane, får trafikanterne en mulighed for at se, hvis der er vildt på vej til at krydse vejbanen. Der er tusinder af trafikanter, der hvert år påkører råvildt på grund af dén adfærd, råvildtet har, at der meget ofte kommer 2-3 stk. vildt efter hinanden. Trafikanterne tror, at faren er drevet over, når det første har passeret vejen, og har så ingen chance for at undgå påkørsel, når pludselig det næste dyr følger efter.
Med oversigtszoner langs vejene har trafikanterne mulighed for at se, om der er ét eller flere dyr på vej over kørebanen og dermed undgå påkørsel af dyret med de fatale konsekvenser, dét kan få både for mennesker og dyr.
Fremadrettet vil hjortevildt/trafik blive et endnu større problem i Syddjurs i takt med, at kronvildtet breder sig yderligere i Syddjurs, så det er dejligt at se, at politikerne har været på forkant med udviklingen i naturen, så man ikke som så ofte før ”kaster brønden til, når barnet er druknet”. Sanering af vejkanterne i Norddjurs har været i gang det sidste års tid, hvilket vi trafikanter har kunnet glæde os over, når vi ad Nordkystvejen passerer Meilgård Skov, hvor der tidligere meget ofte skete påkørsel af hjortevildt, også med dødelig udgang for trafikanterne.”

Skrevet af Carlo F. Christensen fra Hedegård v. Glesborg i Randers Amtsavis d. 19. februar

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam