Niels Vissing fra Randers skriver i dag et sarkastisk indlæg i anledning af et radikalt forslag, som er faldet ham for brystet:
”Nu kommer de radikale søreme med et forslag om, at det skal være billigere at være medlem af en a-kasse, og i samme åndedrag siger partiet, at det skal være dyrere at betale til efterlønsordningen.
De radikales argument er, at når det bliver billigere at forsikre sig i en a-kasse, ja så vil flere gøre det, og når det
bliver dyrere at have en efterlønsforsikring, ja så vil færre gøre det.
Det er jo egentlig logik for burhøns, men et lavere a-kasskontigent er faktisk en god idé, må man sige. Det er jo godt, at så mange som muligt er forsikrede.
Alt andet kan jo betyde total ruin, hvis ulykken, at man bliver arbejdsløs, sker.
Men at sætte efterlønsbidraget op, ja dét er jo totalt tåbeligt. Mennsker, der gennem et langt arbejdsliv har arbejdet hårdt, skal da naturligvis have muligheden for at komme på efterløn, hvis de er nedslidte – fysisk eller psykisk.
Jeg forstår ganske enkelt ikke, at et ansvarligt parti kan komme med et sådant forslag i en tid, hvor der dag for dag bliver flere arbejdsløse.”
Skrevet af Niels Vissing fra Randers i Randers Amtsavis d. 17. februar
Kilde: Randers Amtsavis
sof