Kommunens administrative ledelse svarer i det følgende på en kritik, der har været rejst i avisen af Dansk Folkepartis Bent Andersen:
”Det fremgår af læserbrev fra Bent Andersen, Dansk Folkeparti, i Aarhus Stifstidende, at der ”intet er sket for at sikre medarbejderne på rådhusene”.
I dén anledning kan vi oplyse, at der allerede eksisterer faste procedurer for, hvordan håndterer voldelige episoder, f.eks. har medarbejderne i Glesborg udarbejdet en beredskabsplan og i Grenaa er der også etableret de nødvendige rutiner. Der er i de senere år gjort en række ting, bl.a. med alarmer på kontorer, kurser fro medarbejderne i konflikthåndtering og et tæt samarbejde med vores rådhusbetjente, som hurtigt kan komme til hjælp, hvis det er nødvendigt. Derudover har HST gennemgået medarbejdernes arbejdspladser og kommet med nogle anbefalinger.
Der er allerede taget initiativ til, at spørgsmålet om medarbejdernes sikkerhed bliver drøftet på næstkommende møde i MED Hovedudvalget, bl.a. med henblik på at drøfte, om der kan gøres yderligere for sikkerheden. Det er vigtigt for os, at medarbejderne føler sig trygge, når de er på arbejde.”
Skrevet af S-borgmester Jan Petersen og kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt fra Norddjurs Kommune i Aarhus Stiftstidende d. 14. februar
Kilde: Aarhus Stiftstidende
sof