SF siger tak for støtten til kommunevalget i Norddjurs. Tak til tusind nye vælgere, over to tusinde norddjurslændinge har stemt for vore kandidater! Det blev to mandater mere end sidste valg og en fremgang på 5 % til knap 11 %. Vi har haft særligt godt valg på valgstederne i Allingåbro, Grenå Søndre Skole, Anholt og Trustrup, og vi fik et gennembrud i Auning. SF er nu udbredt og har opbakning overalt i Norddjurs kommune.
Politisk har valgkampen vist en folkelig opbakning til den eksisterende skolestruktur, og et fokus på kvalitet i folkeskolen. Valget har også vist en klar og tydelig opbakning til at der må en skattestigning til for at sikre velfærd og udvikling i Norddjurs. Det indgår også i det konstitueringsgrundlag, som SF og Socialdemokraterne og DF har aftalt. Vi har samtidig peget på Jan Petersen (S) som borgmester, der fik et kanonvalg.
Kommunalbestyrelsen har fået flere kvinder indvalgt, i alt 8. Vi er stolte over at SF´s første suppleant er Nikolaj Andersen, som fik et flot valg. Nikolaj er 19 år og VUC-studerende. Vi hilser de unge indvalgte Allan Gjersbøl (S) og ungdomsveteranen Jens Meilvang (V) særligt velkommen.
Tak for opbakning og alle tilkendegivelser om at vi skal have en rød-grøn kurs i Norddjurs. Vore vælgere skal vide, at SF er et ”gør-det-selv-parti”. Vi er ikke bare et ”serviceparti”, man kan belønne eller straffe hvert fjerde Ã¥r. Man kan blive medlem og selv være med til at præge vores politik. F.eks. i vores kommunale baggrundsgrupper, eller ved at følge en sag eller et omrÃ¥de.
SF-vælgere opfordres derfor til også at melde sig ind i SF, se på www.sf.dk/norddjurs. SF er et redskab, som skal bruges.
Af hjertet tak!
Jytte Dalgaard, Jytte Schmidt, Mads Nikolajsen.
Kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Kilde: Mads Nikolajsen
sof