Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa er hovedstad i Norddjurs

En dame fra Grenaa er fortørnet over, at kommunalbestyrelsen har besluttet ikke at give bidrag til de store juletræer i Grenaa i år:

”Morgenkaffe med avislæsning og hvad får mans så øje på, Norddjurs Kommune har besluttet at droppe de store juletræer på Torvet og på Grisetorvet i den kommunale harmoniserings navn! Dét er da – undskyld ordvalget – tåbeligt! Juletræerne er til glæde for både borgerne i Grenaa, Norddjurs og omliggende områder, som kommer til Grenaa for at handle. Ikke mindst børnefamilierne hygger sig, når de i forbindelse med juleindkøb m.v. glæder sig over juletræerne. Men – de kan selvfølgelig tage til Aarhus eller Randers og se på juletræer, og så kan de samtidig handle dér.
At beslutningen så er meddelt Grenaa Handelscenter så sent, at man ikke har indregnet i budgettet, at der skal afsættes yderligere midler til juletræer, ja dét gør jo sagen endnu mere tåbelig.
Begrundelsen for beslutningen er ifølge avisen, at det er et led i harmoniseringen af julebelysningen i Norddjurs Kommune…
Så spørger jeg bare, hvorfor skal julebelysningen harmoniseres? Skal hele Norddjurs ned på landsbyniveau? Grenaa er den største by i Norddjurs og dermed også Norddjurs Kommunes ”hovedstad”, og en hovedstad er som regel bedre udsmykket end de små byer omkring. Hvis man ser lidt ud over kommunegrænsen, så vil man da opdage, at Aarhus har sine store juletræer, selvom der ikke findes tilsvarende i alle landsbyer i resten af kommunen.
Når Norddjurs Kommune gerne vil tiltrække nye erhvervsvirksomheder og tilflyttere, og man i øvrigt har en masse gode forretninger, aktiviteter, foreninger, natur og alt andet godt, som vi gerne vil føre os frem med, så er det for tåbeligt, at man skal læse i avisen, at der ikke er råd til et par juletræer i Grenaa, fordi man ikke kan sætte juletræer op over hele kommunen. Det giver et utroligt dårligt image. Der bør være en kant – og en forskel!”

Skrevet af Birgit Purup fra Grenaa i Randers Amtsavis d. 21. oktober

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam