Et kommunalbestyrelsesmedlem fra Venstre skriver i dag følgende svar til Dansk Folkepartis spidskandidat:
”Svar til Hans Fisker Jensen vedr. udlicitering af GIC:
Der er netop etableret et nyt forretningsgrundlag på GIC; svømmehal, badstue og idrætscenter, og som følge af dette arbejdes der p.t. på at lave en forpagtningsaftale med drift af sportscaféen. Dernæst søger vi efter private samarbejdspartnere, der kan drive wellness-aktiviteterne.
Jeg forstår ikke helt, hvad du mener, når du efterlyser et samarbejde med Grenaa Vandrerhjem, Djurslands Erhvervsskoler og 10. klassecentret. Endvidere efterlyser du arrangementer, der kan være til gavn for lokale borgere og tiltrække unge fra hele Danmark og Norden.
GIC samarbejder i øjeblikket med Grenaa Sportel & Vandrerhjem om bl.a. træningslejre, hvor der udlejes faciliteter, boldbaner, haller og svømmehal i dét omfang, det er muligt under hensyntagen til klubbernes tildelte tider. GIC udlejer haller og boldbaner Djurslands Erhvervsskoler og især til Grenaa Gymnasium. Der er indgået aftale med 10 KCD om pedelopgaver og rengøringsopgaver samt lokaler, haller og baner. Der udlejes boldbaner og hal til Hessel Fodboldkostskole. Der afvikles flere nationale og internationale stævner om året. Ligesom der årligt afvikles omkring 24 større arrangementer (over 400 personer). GIC samarbejder med lokale restauranter og spisesteder, når der skal leveres mad til mere end 150 personer. Herudover lægger GIC faciliteter til rådighed for 26 klubber (28 afdelinger), 7 folkeskoler, 7 ikke-kommunale skoler, fritidsklubber, SFO, ungdomsskolen, dagplejen og børnehaver i Grenaa.
Alt i alt er der Ã¥rligt en gennemgang pÃ¥ 660.000 personer i GIC – ikke sÃ¥ dÃ¥rligt endda, mener jeg!
Jeg er sikker på, du har fulgt med i debatten omkring wellnesscentret og kender Venstres holdning til dén del. Men når dét så er sagt, og vi nu er nået hertil, hvor vi er, så er det vigtigt at se fremad. Det er efter min opfattelse det rigtige at forsøge at få private til at køre wellness-aktiviteterne videre så hurtigt som muligt.
Herudover er det beslutningen, at kommunalbestyrelsen vil træffe beslutning om, hvorvidt driften af hele centret skal sendes i udbud til private aktører. Dette vil dog tidligst kunne ske fra d. 1. januar 2011.”
Skrevet af V-byrådsmedlem og GIC-bestyrelsesmedlem Kirsten Jensen i Randers Amtsavis d. 9. oktober
Kilde: Randers Amtsavis
sof