Tak til
 






  
05/05 2023

DF tænkte på pensionisterne i skatterefom

Forleden skrev socialdemokraten Torben Hansen om hans partis og SF`s nye skatteudspil. I dén forbindelse nævnte han, at det kun var venstrefløjen, der tænker på pensionisterne, men hos DF i Randers har man en anden opfattelse:

”Torben Hansen har et læserbrev i denne avis d. 22. september 2009 med overskriften: ”Nu er det pensionisternes tur”.
I indlægget angribes regeringen for, at den vil give skattelettelser til de få frem for velfærd til de fleste. Det er muligt, at Torben Hansen opfattede regeringens udspil på dén måde. Men DF havde indflydelse. Derfor blev der sikret en langt bedre social balance, hvor der ikke kun var skattelettelser i toppen, men også i bunden – bundskatten blev sænket med 1,5%. Og dét kommer netop alle indkomstgrupperne til gode. Ligeledes fik folke- og førtidspensionisterne på den gamle ordning et tillæg på 2000 kr. årligt. Man må heller ikke glemme, at en stor del af pensionisterne får en velfortjent ældrecheck.
Torben Hansen påpeger, at sådan ønsker S ikke det danske samfund. De vil dele mange flere penge ud. Nu er det jo omkostningsfrit at snakke, når man ingen indflydelse har. Hvis de fik, fremgår det ikke, hvor pengene skulle komme fra.”

Skrevet af DF-lokalforeningsformand Børge Olsen fra Randers i Randers Amtsavis d. 28. september

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam