Tak til
 






  
05/05 2023

Midtjylland erobrer verden

Disse optimistiske toner lyder fra ét af Venstres regionsrådsmedlemmer. Det drejer sig om de midtjyske virksomheders evne til at omstille sig til en globaliseret verden:

”Når andre er billigere, skal vi være bedre, var Anders Fogh Rasmussens (V) mantra, andre er billigere, skal vi være bedre, var Anders Fogh Rasmussens (V) mantra, da VK-regeringen i 2005 nedsatte Globaliseringsrådet og fik vedtaget en globaliseringsstrategi, som tilfører uddannelses- og forskningssystemet 40 mia. kr. Vi skal ikke konkurrere på lave lønninger og dårligt arbejdsmiljø, men på at udddanne mennesker og udvikle nye produkter, nye serviceydelser og dermed skabe ny vækst og nye arbejdspladser, fastslog Fogh. Erhvervs-Phd-ordningen, hvor erhvervsforskere fra universiteterne med offentligt tilskud knyttes op på én eller flere virksomheder, blev samtidig søsat af regeringen. Dét har gjort det muligt for virksomheder over hele landet at kaste sig ud i en afklaring af deres kultur, produkter og markeder, så de får enmere præcis viden om virksomhedens styrker og potentialer. Dét er guld værd for både virksomheder, universiteter og samfund. Derfor har videnskabsminister Helge Sander (V) i flere omgange forbedret ordningen. Heldigvis har virksomheder i Region Midtjylland i høj grad fået øjnene op for de muligheder, samarbejdet med universiteterne og erhvervs-Phd`er giver dem. De første år sad hovedstadsområdet stort set på ordningen, men i 2008 udgjorde midtjyske virksomheder ¼ af erhvervs-Phd-projekterne, og nu tager også flere små og mellemstore virksomheder ordningen i brug. Med mit kendskab til det midtjyske erhvervsliv véd jeg, at vi ikke har grund til at dukke nakken. Vi har vist, at vi med opfindsomhed, pionérånd og hårdt arbejde er i stand til konstant at udvikle vores gamle hæderkronede industrier til nye videnstunge vækst-erhverv. Som i Herning, hvor man i løbet af få år øgede antallet af arbejdspladser i tekstil-branchen – samtidig med, at de gamle virksomheder blev udflyttet til Østeuropa og Asien. Fødevareerhvervet er ét af dansk erhvervslivs største milliard-potentialer, fordi det investerer og udvikler sig med forædling af produkter og serviceydelser. Midtjylland er et godt eksempel på, at Danmark vinder på globaliseringen. Dét forudsætter dog, at vi er dybt fokuserede på at udnytte vores potentialer til at skabe nye produkter og serviceydelser for at skabe vækst og arbejdspladser. Vi har ikke råd til at overlade erhvervs-Phd-ordningerne eller andre lovede ordninger, som bringer os frem, til hovedstaden. Vi har ikke råd til jantelov. Vi skal vise, at Midtjylland kan erobre verden.”

Skrevet af V-regionsrådsmedlem Ulla Diderichsen i Randers Amtsavis d. 18. september

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam