Havnen i Grenaa – vi skal videre fremad.
Af Jan Petersen, socialdemokraternes borgmesterkandidat i Norddjurs Kommune.
I mine mange Ã¥r som borger pÃ¥ Norddjursland og en del Ã¥r som folketingsmedlem for Djursland, har Grenaa Havn spillet en central rolle. Her sejlede vi fra til Sjælland – engang. Her lÃ¥ fiskekutterne og her vendte min far hjem og fortalte om det han havde set pÃ¥ havnen og pÃ¥ havet, nÃ¥r han passede kedlerne pÃ¥ Dansk Norsk Kvælstoffabrik.
Uden i øvrigt at nedvurdere alle andre virksomheder eller områder med industri og erhverv, så er det en kendsgerning, at Grenaa Havn er den stærkeste kraft i vores lokale erhvervsliv. Derfor kan der ikke gøres nok for, at havnen udvikler sig optimalt og får de bedste betingelser for at være det den især er: En erhvervshavn.
Visionen for Norddjurs er, at vi er en grøn kommune. Det betyder imidlertid ikke, at det hele så skal handle om turisme, natur og bosætning. I Norddjurs Kommune skal der også arbejdes i industrivirksomheder, i transportsektoren og med etableringen af bioetanolfabrikken, den kommende vindmøllepark og Havets Hus skabes en klar miljø og energiprofil på Grenaa Havn.
Lægger vi til, at hele Sydhavns-projektet skaber en hel og smukkere ramme om denne del af havnen med oplevelsesmuligheder, levende fiskeri, færgefart og forbindelse til byen, så har vi en flot havn.
Så har vi også en havn, der holder Norddjurs åben ud til verdenen, når vejen stopper ved kysten. Og vi får også en havn, der åbner sig mod os selv i Norddjurs Kommune. Jeg skal ikke glemme, at havnen også er forbindelsen til den helt specielle del af Norddjurs Kommune,som Anholt jo er. Grenaa Havn er vores fælleshavn. Det er borgerne i Norddjurs der ejer havnen og det skal vi blive ved med. At eje en havn så direkte, forpligter.
Norddjurs Kommune og Grenaa Havn skal være effektive partnere,uanset vi har organiseret havnen i et aktieselskab. Det betyder selvfølgelig, at Grenaa Havn skal kunne bruge kommunen til at få sine interesser varetaget, både når det gælder infrastruktur internt i kommunen, men så sandelig også når det gælder et effektivt politisk benarbejde i regionen, i folketinget og i EU.
Jeg tror ikke vi havde fået en forundersøgelse om en omfartsvej nord om Grenaa og til havnen, hvis ikke der var foretaget et effektivt lobbyarbejde fra havnens side. Jeg har selv været udsat for det og det gjorde havnen godt og effektivt. Jeg tror ikke vi får en forundersøgelse omsat til en statslig vej, hvis ikke vi vedvarende holder staten og folketingspolitikerne til ilden.
Norddjurs Kommune skal i denne sag spille 100% sammen med Grenaa Havn. Vi tåler ingen forsinkelse, hvis det stærke vækstgrundlag i Grenaa Havn også skal bruges til at skabe flere job lokalt. Arbejdsløsheden stiger. De senere års indkomststigninger i Norddjurs Kommune, har ikke sikret os en tilstrækkelig fremgang i hverken kommunens eller den enkeltes indkomster. Vi tjener stadig for lidt. Og nu stiger så arbejdsløsheden - også lokalt.
Investeringerne i Grenaa Havn må nemlig ikke stoppe med det, der er besluttet. Vi skal i årene fremover sikre konstant vækst i virksomheder og arbejdspladser i og omkring havnen. Både de nuværende og de nye virksomheder skal vide, at Norddjurs Kommune og vores fælles havn er med jer, for I er kilden til alt det andet vi gerne vil gøre i vores kommune.
Vi har prøvet store virksomhedslukninger i Grenaa og vi behøver ikke engang at gå 10 år tilbage. Nu slås vi så med en finanskrise, der også har medført fyringer lokalt. Heldigvis er der en anden lokal industrivirksomhed, der vokser nemlig Terma, men det er ikke nok. Der ligger mange arbejdspladser og venter os med den grønne og energiorienterede profil, som Norddjurs Kommune skal have og som Grenaa og havnen er en del af. Grenaa skal også i fremtiden være en industriby. Her er Havnen det afgørende instrument.
Kilde: Jan Petersen
sof