Tak til
 






  
05/05 2023

Lokale aktører skal også have en chance

Venstres borgmesterkandidat i Norddjurs Skriver i dag om nogle problemer omkring det med at bruge lokale aktører:

”Norddjurs kommunalbestyrelse har vedtaget et regelsæt med den lange benævnelse ”Regelsæt for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver”.
Kommunens behandling af lokale rådgivere har givet frustrationer, fordi man tilsyneladende har betragtet det som en kvalitet i sig selv, ar rådgivningen har hjemsted uden for kommunen. Der er således eksempler på, at lokale rådgivere er antaget til a udføre opgaver for andre og større k9ommuner, men ikke engang har fået chancen for at få tilsvarende opgaver i Norddjurs Kommune.
I andre sager har der været indlagt krav om specifikke og irrelevante erfaringer, som på forhånd udelukkede lokale virksomheder. Kommunen har med andre ord handlet ud fr devisen, at ”en profet sjældent er agtet i sit eget fædreland”.
Fra Venstres side har vi flere gange rejst sagen over for kommunens ledelse, idet vi tænker: ”Hvorfor gå over åen efter vand”, når vi har fremragende virksomheder hér i kommunen? Vi hilser derfor de nyre retningslinjer særdeles velkomment, idet de relevante kommunale medarbejdere fremover må have blik for også at købe ydelser lokalt efter princippet, at hvis lokale erhvervsdrivende er konkurrencedygtige, så får de også opgaven. Dét burde være en selvfølge, men erfaringerne viser, at det har været nødvendigt at nedfælde reglerne på papir.
Ansvaret for at efterleve retningslinjerne ligger i første række hos kommunens medarbejdere. Det er dog Venstres håb, ag kommunens politiske ledelse i form af borgmester og udvalgsformænd i højere grad end hidtil vil være opmærksom på problemet, idet de pågældende i langt højere grad end ”menige” kommunalbestyrelsesmedlemmer har mulighed for at følge sager, som ikke behandles politisk.
For god ordens skyld skal præciseres, at Venstre ikke stiller krav om at købe alle rådgivningsopgaver lokalt. Ud fra saglige årsager køber vi gerne hos udenbys virksomheder, ligesom andre kommuner heldigvis er kunder hos virksomheder i Norddjurs Kommune. Vi skal blot have fjernet dén forkerte opfattelse, at al ekspertise findes uden kommunens grænser.”

Skrevet af V-spidskandidat Hans Husum fra Grenaa i Aarhus Stiftstidende d. 23. august

Kilde: Aarhus Stiftstidende

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam